Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

Bymiljø

Mål

Planlægningen skal understøtte og udvikle store og mindre byers og lokalsamfunds unikke identitet og potentialer gennem aktiv hensyn til kulturmiljø, arkitektur og landskab.

Bymiljøets kvaliteter skal fremmes for at skabe levende byer med en koncentration af services, kultur, oplevelser og mangfoldige rekreative muligheder.

Foreninger, ildsjæle, urbane fællesskaber m.fl. skal involveres i nye samarbejder om udvikling og anvendelse af bydele og byrum, med henblik på at understøtte borgernes tilknytning til lokalområdet og skabe grundlag for fastholdelse og tiltrækning af borgere.

Udvikling af byer, boliger og byggeri skal fremmes gennem klimatilpasset, bæredygtig og ressourcebesparende helhedsorienteret planlægning.

Byens pladser, rum, grønne områder og rekreative sammenhænge skal indrettes, så de inviterer til aktiv og sund livsstil for alle befolkningsgrupper og understøtter en bæredygtig adfærd.

Redegørelse til mål
Bymiljø omhandler de forhold (arkitekturen, de kulturelle tilbud osv.), der omgiver og påvirker mennesker i en by.

Levende byer, identitet og unikke potentialer
Udviklingen af oplevelses- og vidensamfundet er i høj grad koncentreret i byerne, hvor der stilles stadig større krav til kultur- og fritidstilbud,  uddannelsesudbud, handelsliv, service og unikke bymiljøer. Byerne skal danne ramme om et intenst og spændende byliv, og de centrale dele af bymidterne skal gøres mere attraktive. Det kan bl.a. gøres gennem byomdannelse, hvor nedslidte og utidssvarende funktioner udskiftes med nye, og hvor flere forskellige funktioner tilføres områderne.

Konkurrencen om at tiltrække nye borgere og fastholde de nuværende skærpes til stadighed, og borgerne forventer i dag mange valgmuligheder, når de bosætter sig. Trekantområdet skal derfor kunne tilbyde et attraktivt og varieret boligmarked, der både tilgodeser efterspørgsel af boliger i bycentre og boliger i attraktivt beliggende områder med nem adgang til naturen.

Samtidig er det af stor betydning, at der satses på øget bykvalitet, idet den fysiske udformning og indretning af byerne og byrum skal invitere til mødesteder og fysiske aktiviteter med en høj grad af tilgængelighed. Funktioner og aktiviteter skal være varierede, og der skal være plads til forskelligheder i livsstil og interesser. Liv i byen forudsætter en kombination af gode, inviterende byrum og mennesker med lyst til at bruge rummene. Der er et væsentligt ønske blandt borgere og interessebaserede netværk om at få indflydelse på den lokale byudvikling og om at aktivere byrum og andre offentlige arealer. Foreninger, ildsjæle, urbane fællesskaber m.fl. skal derfor involveres i nye samarbejder.

Trekantområdets bynetværk skal rumme plads til forskellige typer og størrelser af byer. Planlægningen skal fremme en hensigtsmæssig byfortætning forud for inddragelse af nye byudlæg. Udviklingen skal ske under hensyntagen til den enkelte bys muligheder og udfordringer.

Nye samarbejder om udvikling af byer og byrum
I dag er det almindelig anerkendt, at frivillighed er en væsentlig del af løsningen på velfærdssamfundets udfordringer. Hvor kommunen tidligere fungerede som den rammesættende myndighed, har kommunerne således i dag også en rolle som facilitator og samarbejdspartner for byens aktører.

I de større byer skal de forskellige typer af urbane fællesskaber aktivt fremdyrkes i samarbejde mellem kommunen, foreninger og ildsjæle, så der opstår flere attraktive tilbud til borgerne, som samtidig oplever større tilknytning til området. Dette er samtidig vigtigt i et bosætningsperspektiv, hvor fastholdelse af borgere er ligeså vigtigt som tiltrækning af nye borgere.

Bæredygtig, ressourcebesparende udvikling og helhedsorienteret planlægning
Bæredygtighed skal forstås bredt og består af hensynet til den miljømæssige bæredygtighed, den sociale/sundhedsmæssige bæredygtighed og den økonomiske bæredygtighed. I planlægningen skal de forskellige hensyn afvejes ud fra en helhedsvurdering for at sikre, at vi får det bedste ud af den aktuelle økonomiske virkelighed. I forhold til udviklingen af bæredygtige bymiljøer i Trekantområdet skal vi tænke bredt og udnytte synergien mellem forskellige potentialer og udfordringer.

Der lægges i planlægningen særlig vægt på indsatser, der understøtter byens identitet, byens sundhed og byens klima/miljø. En række planlægningsprincipper inden for disse tre indsatser skal derfor iagttages i forbindelse med den enkelte kommunes planlægning.

Prioriteringen af indsatserne tager udgangspunkt i, at bæredygtighed i forhold til bymiljø omfatter meget andet end miljømærkninger og tekniske løsninger. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at sikre levende og dynamiske byer, som er attraktive at opholde og bevæge sig i. I Trekantområdet har det stor betydning, at hver by har sin egen karakter, og at et områdes identitetsskabende kvaliteter bevares og styrkes. Byen skal ses som et potentiale i forhold til det at bevæge sig i og dyrke sociale relationer. Samtidig er det vigtigt, at vi i planlægningen tager højde for, at bymiljøerne forberedes til de klimaforandringer, som vi allerede oplever, og gøres robuste over for fremtidige klimaændringer som f.eks. havstandsstigninger og stigende grundvandspejl. Samtidig skal der tages skridt til en minimering af energi- og ressourceforbruget.

Ud fra en helhedsvurdering skal planlægningen lægge vægt på følgende planlægningsprincipper:

Identitet - Bevaring og understøttelse af eksisterende identitetsskabende kvaliteter inden for kultur, arkitektur og landskab

Mangfoldighed
Frem for en opdeling af byområder med adskillelse mellem arbejde, bolig og fritid skal planlægningen stimulere en udvikling af mange forskelligartede og levende bymiljøer. Levende bymiljøer handler om et varieret og sammensat byliv, hvor nødvendige, rekreative og sociale aktiviteter blandes med plads til aktiv bevægelse og til at deltage i byens liv. Byerne skal udvikle sig individuelt og ud fra hver deres unikke situation. Ildsjæle, urbane fællesskaber og interesseorganisationer kan sætte præg på den lokale udvikling og bidrage til steders unikke karakter.

Funktioner og aktiviteter skal være varierede, og der skal være plads til forskelligheder i livsstil og interesser. Liv i byen forudsætter en kombination af gode, inviterende byrum og mennesker med lyst til at bruge rummene.

Arkitektonisk kvalitet
Den arkitektoniske kvalitet er afgørende for, hvordan vi oplever vores byer og landskaber. Byerne skal være smukke og harmoniske med plads til at eksperimentere. Der skal sættes fokus på æstetiske løsninger i forhold til arkitekturen og byens rum. Samtidig skal der gives plads til fornyelse og indførelse af nye teknologier – herunder forskellige former for innovative energi- og klimatiltag.

Kulturmiljøer
Planlægningen skal sikre, at nyt og gammelt kan fungere sammen, og hvor der kan bygges nyt i forbindelse med værdifulde kulturmiljøer, skal der tages udgangspunkt i de eksisterende kvaliteter ved udvikling af bygninger, som er et udtryk for vores tid. Byernes udvikling skal forholde sig til de landskabelige og kulturhistoriske træk.

Sundhed - Indretning af byens rum, så de understøtter et sundt liv og en bæredygtig adfærd

Sundhed og forebyggelse
Ved at indrette vore byer så de fremmer en sund livsstil, kan byernes miljø bidrage til et længere og sundere liv for borgerne. Byerne skal indrettes, så der er mulighed for fysisk aktivitet, trygge rammer og rekreative oplevelser i form af ophold i blå og grønne omgivelser.

Tilgængelighed for alle borgergrupper skal tænkes ind i indretningen af byens rum og offentlige pladser.

I planlægningen skal vi arbejde med tiltag, der gør aktiv livsstil til et ankerpunkt. Byernes grønne rum og små byrum skal aktiveres ved sammentænkning af varierede udfoldelsesmuligheder på byens trapper, parker og gårdrum. Endvidere skal uudnyttede byarealer gennem midlertidige tiltag bidrage til mangfoldigheden og indbyde til kreativitet og afprøvning af nye udfoldelsesmuligheder for borgerne. Bevægelse skal tænkes kreativt og på mange planer.

Vores byer skal indeholde byparker og sammenhængende rekreative områder. Brug af naturen og rekreative områder påvirker vores mentale sundhed, og det giver også mulighed for samvær med andre. Mere fysisk bevægelse skal opnås gennem helhedsplanlægning og sammenhæng mellem byens grønne områder.

Der skal skabes gode stiforbindelser mellem områderne, så det er indbydende at gå eller cykle i stedet for at tage bilen. Det gælder både som transportmiddel til arbejde/skole samt som et naturligt valg i løbet af dagen. Endvidere skal det tilstræbes, at tilgængeligheden til grønne områder og naturmiljøer øges ved kortere afstand fra boligområder. Også i planlægningen af kommunens egne børneinstitutioner, skoler, plejehjem og lignende skal de udendørs arealer indrettes, så de giver mulighed for fysisk aktivitet og socialt samvær.

Klima og miljø - Mindske byens ressourceforbrug og udnytte klimaindsatserne til at skabe mere grønt og blåt i bymiljøet

Ressourcer og klimaudfordringer
Vi skal arbejde for en reduktion i byernes energiforbrug. Dette kan blandt andet ske ved, at vi tilstræber, at bygninger og materialer i højere grad genanvendes, at den eksisterende bygningsmasse energirenoveres og at nybyggeri opføres med fokus på en helhedsorienteret bæredygtighed i henhold til DGNB kriterierne (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen). Byfortætning resulterer i mere kompakt byggeri, der har mindre materialeforbrug sammenholdt med spredt byggeri. Derfor skal vi bl.a. arbejde med fortætning.

Sideløbende med reduktion i energiforbruget skal vi give mulighed for omstilling til andre energikilder. Det skal være muligt at producere energi i byerne f.eks. i form af solceller. Opsætning af solceller skal dog ske under størst mulig hensyntagen til nærmiljøet og den arkitektoniske helhed. Vi skal sikre en god integration af nuværende og nye energikilder i byggeriet/bymiljøet. I fjernvarmeområder er det mest bæredygtigt at fortsætte udbredelsen af denne varmeforsyning, mens det anbefales at benytte varmepumper uden for disse områder.

I planlægningen skal vi lære at udnytte de nye klimaudfordringer til gavn for bymiljøet. Byrum og grønne områder skal udvikles med tanke for, at de ændrede vilkår kan give nye rekreative udfoldelsesmuligheder. Vi skal se regnvand som en ressource til opsamling og genbrug, der kan tænkes ind i forhold til udformning af rekreative områder i byen. Samtidig skal vi arbejde med løsninger, hvor regnvand kan nedsives og danne nyt grundvand i stedet for at blive opsamlet og sendt via kloaksystemet. Vi skal klimatilpasse vores planlægning og samtidig sikre eksisterende og nye byområder mod oversvømmelser som følge af skybrud og stigende vandstande.

Redegørelse - Haderslev Kommune

Haderslev Kommunes borgere ønsker overordnet set at byerne bliver mere grønne. Det vidner de forskellige samskabelsesprojekter i mange af kommunens større og mindre bysamfund om. Byrådet ønsker at understøtte denne tendens.

Natur i byen har positive effekter for mennesker, dyr, planter og samfundet som helhed. Det er fx i form af: Grønne områder i byerne kan tilbageholde store mængder af vand samt skabe svale områder med naturlig skygge og dermed

  • Være en buffer overfor klimaforandringer.

  • Natur i byerne kan styrke den lokale biodiversitet.

  • Natur virker beroligende og helbredende på en række sygdomssymptomer som f.eks. stress, og kan derved styrke borgernes sundhed.

  • Bynatur kan bruges til undervisningsformål. Naturoplevelser styrker indlæringen og hjernens udvikling.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57