Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

2.4.1 Detailhandelsområder

Retningslinje

Den samlede detailhandelsstruktur i Trekantområdet fremgår af ovenstående kort samt kortbilag 2.

Redegørelse

Detailhandelen skal først og fremmest koncentreres i bymidterne for at udnytte den eksisterende infrastruktur og den kollektive trafik bedst muligt samt skabe et livligt bymiljø. Aflastningsområder og områder til særligt pladskrævende varer supplerer bymidterne med de butikker og andre funktioner, der på grund af deres størrelse og funktion ikke kan indpasses i bymidterne.

Trekantområdets detailhandelsstruktur består af en række bymidter og bydelscentre, aflastningsområder og områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Desuden er der udpeget en række lokalcentre. Områder udpeget til detailhandel kan ses på kortbilag 2

Endelig findes der enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning, som ikke er vist på kort. Det fremgår af rammerne for lokalplanlægningen, hvor sådanne butikker kan ligge.

Der henvises til de lokale dele af kommuneplanen for redegørelser for detailhandelsstrukturen i de enkelte kommuner.

Redegørelse - Haderslev Kommune

Detailhandelen i Haderslev Kommune er fordelt på bymidterne i Haderslev, Vojens og Gram, 6 bydelscentre i Haderslev og 1 i Starup samt en række lokalcentre og områder til pladskrævende varegrupper. I tilknytning til området til særligt pladskrævende varegrupper i Haderslev Nord ved Sverigesvej indgår endvidere et aflastningsområde. Detailhandelen i kommunen har en relativ central butiksstruktur, hvor hovedparten af butikkerne er lokaliseret i centerbyernes bymidter.

Bymidterne i Haderslev, Vojens og Gram skal være de bymæssige omdrejningspunkter for handel, kultur, oplevelser og et attraktivt byliv. De skal bl.a. også være med til at definere Haderslev Kommune som et attraktivt bosætningsområde og et attraktivt erhvervsområde, hvor også fx vidensarbejdere kan se sig selv i bylivet og eventuelt som potentielle tilflyttere.

I perioden fra 2013 til 2016 er der ikke sket markante ændringer af detailhandelen i kommunen. Det afspejles i Kommuneplan 2017 ved at der kun er foretaget mindre justeringer af arealrammen til detailhandel, og ved at der ikke bliver udlagt nye butiksområder. Der er i 2016 udarbejdet en ny analyse af detailhandelen i kommunen som i hovedtræk udgør grundlaget for vurderingen af detailhandelens udviklingsmuligheder.  

I 2017 er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013, der udlægger et lokalcenter ved Christiansfeldvej i den nordlige del af Haderslev by. 

I april 2016 var der i Haderslev Kommune ca. 215 dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal på godt 100.000 m2. I 2015 var den samlede omsætning på ca. 2,25 mia. kr. incl. moms.

Afgrænsning af bymidter, bydelscentre, aflastningscenter, lokalcentre samt områder til særlig pladskrævende varegrupper er overført uændret fra Haderslev Kommuneplan 2013. Detailhandelsanalysen anbefaler, at den eksisterende bymidteafgrænsning i Haderslev by gøres mindre. Haderslev Kommune ønsker at tage stilling til en eventuel nedjustering af bymidten i forbindelse med udviklingen af en bymidtestrategi for Haderslev bymidte. 

Handel af især udvalgsvarer via internettet har været støt stigende i de senere år. Denne form for e-handel forventes at stige yderligere og kan på sigt få et omfang, der på markant vis vil kunne påvirke detailhandelsstrukturen – også i Haderslev Kommune. Institut for Center Planlægning (ICP) har i 2012 offentliggjort en rapport der omhandler E – handelens indflydelse på butiksstrukturen i Danmark. Med rapporten er det forsøgt at kvalificere, hvilke konsekvenser en øget e-handel vil have for omfanget af den fysiske detailhandel.

I samarbejde med Haderslev Erhvervsråd og repræsentanter fra detailhandelen er der i 2015 blevet udarbejdet en strategi for udviklingen af detailhandelen i Haderslev Kommune. Formålet med strategien er at sætte fokus på centrale indsatsområder, som kan være med til at udvikle detailhandelen i kommunen. Strategien tager afsæt i vedtagne planer og strategier, herunder kommunens oplevelsesstrategi, samt visionsarbejdet for byerne Vojens og Gram. Som led i strategien er der vedtaget en handleplan, der indeholder forslag til konkrete handlinger indenfor indsatsområderne attraktive byrum, oplevelser i bymidten, butiksudbud og service, tilgængelighed samt samarbejde.

pdf Haderslev Detailhandelsanalyse 2016.pdf

pdf Haderslev Detailhandelsstrategi 2015.pdf

pdf Haderslev Handleplan 2016.pdf

pdf Kort: Detailhandel i Haderslev Kommune.pdf

 

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57