Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

3.2.1 Skovrejsningsområder

Retningslinje
  • I Vejle, Kolding, Billund og Fredericia kommuner gælder særligt, at områder udpeget til skovrejsningsområder, skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning.

Omfang og beliggenhed af skovrejsningsområder fremgår af ovenstående kort samt kortbilag 4.

Redegørelse

Skovene er et vigtigt grønt kerneelement i den åbne, grønne storby, og i Trekantområdet lægges stor vægt på at fremme skovrejsning for at forbedre miljøet og livsbetingelserne for borgerne, dyrene og planterne. Der er udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fem hovedformål:

  • Behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser.

  • Fremme bynære friluftsmæssige kvaliteter.

  • Mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer.

  • Mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer.

  • Mulighed for at binde mere CO2.

For at fremme skovrejsningen mest muligt udpeger kommunerne i Trekantområdet også områder, hvor der er privat interesse i at rejse ny skov.

Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil, og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov.

Faktaboks

Skovrejsning er defineret som tilplantning med henblik på at etablere sluttet skov med højstammede træer. Etablering af skov kan både ske ved tilplantning, såning og selvsåning.

Efter bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur skal ejere eller brugere, som ønsker at etablere skov, forinden skovetableringen anmelde eller - i de særlige uønskede skovrejsningsområder - ansøge kommunen om tilladelse til at rejse ny skov. Kommunen kan kun tillade skovrejsning i uønskede skovrejsningsområder, hvis tilplantningen ikke strider mod grundlaget for udpegningen.

Uanset udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket, kan skovtilplantning ikke finde sted i områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper (§ 3) og beskyttelseslinjer (§§ 15, 16 og 18) eller museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder (§§ 29a, 29 e og 29f).

Skovtilplantning skal endvidere respektere anden lovgivning, hvor skovrejsning er uønsket f.eks. vandløbslovens bestemmelser om tilplantning nær rørlagte vandløb (§ 6, stk. 3) og forbud mod plantning i en bræmme på to meter langs naturlige eller målsatte vandløb og søer (§ 69). Med skovloven fra 2004 blev det muligt at friholde fredskovspligtige arealer for træbevoksning og i øvrigt integrere ikke-træbevoksede arealer i det fredskovspligtige areal. Det betyder, at der kan etableres skovrejsningsprojekter, der tager hensyn til både landskab, natur, kulturhistorie og f.eks. muligheden for at genoprette tidligere vådområder i et skovrejsningsprojekt. Eksempelvis indeholder Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter nu typisk op til 10-40 % åbne arealer.

Det vil vi

Udpege nye skovrejsningsområder, så de forbinder eksisterende natur og skovarealer for at skabe og styrke grønne netværk, binde CO2 og understøtte visionen om den åbne grønne storby.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57