Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

Om kommuneplanen

Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen er en plan for HELE kommunen og giver et sammenhængende overblik over den fremtidige udvikling i et helhedsperspektiv.

Kommuneplanen består af strategiske overvejelser og afvejninger af, hvilken udvikling byrådet ønsker, og hvad der skal gøres for, at dette kan ske. Der ud over handler kommuneplanen også om arealregulering, hvilke arealer må man bruge til hvad og på hvilke vilkår og hvornår.

En kommuneplan består af:

     • en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen
     • retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner
     • rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen.

Mål

Til hvert emne i kommuneplanen hører en målsætning med en tilhørende redegørelse. Målsætningen forholder sig overordnet til den fremtidige ønskede udvikling for det pågældende emne. Den tilhørende redegørelse uddyber og anviser veje til at realisere målet.

Retningslinjer og udpegninger

Til det enkelte emne i hovedstrukturen er der knyttet retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser, eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder, der skal varetages igennem administrationen. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen, og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. En retningslinje må ikke opfattes som et forbud.

Retningslinjerne skal administreres i forhold til planlovens ”virke for”-bestemmelse. Det vil sige at mål, retningslinjer, redegørelse og arealudpegninger er udgangspunkt for en konkret vurdering – en vurdering, der baserer sig på faglighed og sund fornuft.

Tematiske kort

Udpegningerne, der knytter sig til de enkelte emner, er gengivet på oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over den samlede struktur, sammenhænge og udpegningerne i Trekantområdet som helhed. Detaljerede kort over arealudpegningerne kan hentes på kommunernes hjemmesider. En elektronisk kommuneplan, Kommuneplanens hovedstruktur, og retningslinjer, som er fælles for de syv kommuner i Trekantområdet, offentliggøres på Trekantområdets fælles kommuneplan hjemmeside: www.trekantplan.dk.

Planloven

Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Planlægningen skal især sikre, at:

     • Der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet.
     • Der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber.
     • De åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource.
     • Forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges.
     • Offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

En række areal-, natur- og miljødata kan findes på Danmarks Miljøportal - www. miljoeportal.dk. Alle planforslag og planer lægges på en planportal - www.PlansystemDK.dk - så alle kan se, hvilke planer der gælder for de enkelte ejendomme.

Planhieraki

Kommunerne i Trekantområdet har besluttet at lave en del af kommuneplanen i fællesskab. Den fælles del omfatter hovedstruktur og retningslinjer. Den del af kommuneplanen, som omfatter rammer for lokalplanlægningen, laves af de enkelte kommuner, se illustration af planhierarkiet. 

                                      Planhierarki

Forhold til anden planlægning

Trekantområdets planlægningsopgaver
Trekantområdets kommuneplan skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen på et bæredygtigt grundlag. Kommuneplanen er den samlede arealplanlægning for Trekantområdet og fastsætter rammerne for arealanvendelsen, og på en række områder rammerne for den mere detaljerede planlægning i Trekantområdets kommuner. Kommuneplanen skal også afspejle og forholde sig til en række regionale og statslige mål, planer og hensyn.

Kommuneplanen er en konkretisering af de overordnede mål for Trekantområdets kommuner. Målene for Trekantområdet tager udgangspunkt i Planstrategi 2015, der bygger videre på målsætningerne fra planstrategierne fra 2007 og 2011.

Haderslev Kommune er fra 1. januar 2016 indgået som medlem af samarbejdet i Trekantområdet Danmark, herunder også i den fælles kommuneplan. Det har krævet en fuld revision af Haderslev Kommunes kommuneplan, og af den grund er vedtagelsen af Kommuneplan 2017-2029 ikke sket samtidig i Haderslev Kommune, som i de øvrige kommuner, der er medlem af Trekantområdet Danmark.

Den statslige trafikplan
Infrastrukturkommissionen fremlagde i januar 2008 sin betænkning vedrørende den fremtidige infrastruktur i Danmark frem til 2030. Betænkningen har ligget til grund for den politiske aftale om infrastrukturinvesteringer frem mod 2020, der blev indgået i januar 2009 mellem Regeringen og de fleste af Folketingets partier. Denne aftale er blevet suppleret af efterfølgende trafikaftaler.

Togfonden DK
Med Togfonden DK- aftalen er det besluttet, at der med den såkaldte Timemodel, skal gennemføres en ambitiøs udbygning af hovedbanenettet mellem København og hhv. Aarhus/Aalborg og Esbjerg, nye banestrækninger, opgraderinger, elektrificering og nye hurtige tog. Som en del af den præsenterede plan for timemodellen har det været forudsat, at også Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Randers skal betjenes med de hurtige superlyntog, og dermed få fordelen af væsentligt forkortede rejsetider til København.

Med aftale i forligskredsen bag Togfonden DK, fra maj 2014, er det også besluttet, at forbindelsen til Billund skal være en konventionel bane via Jelling – i tilknytning til Vejle-Herning banen, og at den skal være færdig senest i 2020.

Der er en forventning om, at Togfonden vil være implementeret omkring midten af 2020erne.

De statslige vandplaner
Vandområdeplanerne for anden planperioden (2015-2021) blev offentliggjort i 2016.

Der er udarbejdet en vandområdeplan for hvert af de fire vandområdedistrikter, som Danmark er inddelt i. Vandområdeplanerne er en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode (2009-2015) og er baseret på et nyere vidensgrundlag.

Vandområdeplanerne beskriver, hvordan Danmark implementerer EU’s vandrammedirektiv.

Kommuneplanen må ikke stride mod vandområdeplanerne. I de lokale dele af Kommuneplan 2017-2029 har de 7 kommuner i Trekantområdet redegjort for, hvordan kommuneplanen forholder sig til vandområdeplanerne.

Risikostyringsplaner
Staten har på baggrund af EU’s oversvømmelsesdirektiv udpeget 10 områder i Danmark som områder, hvor der er en stor sandsynlighed for oversvømmelse og hvor der samtidig er risiko for, at store værdier går tabt.

I Trekantområdet er Fredericia og Vejle byer blevet udpeget, og kommunerne har derfor udarbejdet risikostyringsplaner for disse byer i henhold til direktivet. Risikostyringsplanerne har særligt fokus på forebyggelse, sikring og beredskab. Planerne indeholder kort over de særligt udsatte områder og der er opstillet mål og handlinger for styringen af risikoen for oversvømmelse.

Risikostyringsplanerne revideres hvert 6. år ved at staten reviderer risiko og kortlægning, og kommunerne efterfølgende reviderer risikostyringsplanerne. Næste revision vil for statens vedkommende ske i 2018-2019, og risikostyringsplanerne skal revideres i 2019-2021. Kommuneplanen må ikke være i strid med risikostyringsplanerne.

De statslige Natura 2000-planer
De statslige Natura 2000-planer for planperioden 2016-2021 blev vedtaget i april 2016. Natura 2000- områderne udgøres af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Områderne er udpeget for at beskytte særligt værdifuld natur og arter. Der er lavet Natura 2000- planer for 252 naturområder, og hver plan beskriver, hvordan naturen kan udvikle sig positivt. Overordnet skal planerne forhindre tilgroning, udtørring og opsplitning af naturtyperne i Natura 2000- områderne, samt at sikre naturtyper og arter kommer i gunstig bevaringsstatus. For at føre planerne ud i livet er der i 2016 udarbejdet forslag til handleplaner i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og kommunerne. Kommuneplanen må ikke stride mod naturplanerne. I de lokale dele af Kommuneplan 2017 har de 7 kommuner i Trekantområdet redegjort for, hvordan kommuneplanen forholder sig til naturplanerne.

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi
Regionsrådet skal med bidrag fra de regionale vækstfora vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholder ikke præcise arealudpegninger. Regional Vækst- og Udviklingsstrategi 2016-2019 opstiller Region Syddanmark en vision for ”Det gode liv”. Vækst- og Udviklingsstrategien omfatter en række regionale initiativer inden for seks indsatsspor:

  • Viden i bevægelse
  • Mennesker med potentiale
  • Erhverv i udvikling
  • Grønne muligheder
  • Levende byregioner
  • Stærke forbindelser

De strategiske mål, der er udtrykt i Planstrategi 2015, og som udmøntes i kommuneplanen, falder i god tråd med dele af initiativerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Den regionale Råstofplan
Den regionale råstofplan, der blev vedtaget i marts 2017 december 2012, indeholder retningslinjer for råstofindvindingen og udpeger råstofgrave og råstofinteresseområder. Den fælles kommuneplan for Trekantområdet strider ikke mod de mål, retningslinjer og arealudlæg, der indgår i råstofplanen.

Den regionale Råstofplan 2016 forventes vedtaget primo 2017.

Forhold til andre kommuners planlægning
I henhold til planlovens bestemmelser skal kommuneplanen redegøre for, hvordan planen forholder sig til nabokommuners planlægning, og det forudsættes, at der samarbejdes på tværs af kommunegrænserne.

Samarbejdet i Trekantområdet er i høj grad med til at tilgodese dette krav, da der laves en fælles kommuneplan, således at der skabes sammenhænge på tværs af kommune- grænserne. Uden om Trekantområdet er der en række nabokommuner, som de enkelte kommuner i Trekantområdet herudover har haft en dialog med. Dialogen er foregået ved møder, telefonkontakt og ved nedsættelse af ad-hoc grupper efter behov.

VVM-pligtige anlæg
Kommunerne skal i forbindelse med etablering af anlæg, installationer eller indgreb tage stilling til, om anlægget kan påvirke miljøet væsentligt. Hvis anlægget vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, skal kommunen lave en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM). For at anlægget kan realiseres, skal der tilvejebringes en retningslinje i kommuneplanen for beliggenheden og udformningen af anlægget. Retningslinjen tilvejebringes oftest i et kommuneplantillæg, der skal ledsages af VVM-redegørelsen.

Retningslinjer for de konkrete VVM-anlæg, som ikke er realiserede, kan ses i de lokale dele af kommuneplanen.

Forslag til ændring af planlov

Den 15. juni 25. januar 2017 trådte en ny planlov i kraft. blev et lovforslag om modernisering af planloven fremsat i Folketinget. Hensigten med lovforslaget har været en modernisering af planloven med det formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø.

Lovforslaget er udarbejdet med baggrund i en politisk aftale mellem et flertal af folketingets medlemmer. Hovedelementerne i aftalen har været følgende:

     1. Nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen
     2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
     3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
     4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
     5. Andre initiativer

I nedenstående gives en beskrivelse af de forventede planlovsændringer, som har betydning for kommuneplaner og lokalplaner, og en beskrivelse af, hvordan kommunerne kan håndtere de nye muligheder fremadrettet.

Nye muligheder i kystnærhedszonen
De nuværende regler, der gælder for kystnærhedszonen, som omfatter en zone på 3 km fra kysten, har til formål at friholde landets åbne og uberørte kystlandskaber for byggeri og anlæg, der ikke er afhængig af en kystnær placering. Det betyder, at der skal være en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for bebyggelser eller tekniske anlæg. Der gælder desuden, at man ikke må lave en ny bebyggelsesfront langs kysten eller hindre offentlighedens adgang.

Forslaget til en Den ny planlov giver mulighed for at udpege udviklingsområder i kystnærheds-
zonen, hvor der er større muligheder for at planlægge for byudvikling og tekniske anlæg. Områderne må ikke ligge helt ud til kysten, og skal ligge uden for områder med væsentlige natur-, miljø- og landskabsmæssige interesser. Udviklingsområderne kan dog åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten, f.eks. omkring byerne, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser.

I forlængelse af lovens ikrafttræden kan kommunerne ansøge staten om at få udarbejdet et landsplandirektiv, hvis man ønsker at udnytte de nye muligheder. Ansøgningen skal være baseret på en analyse af kystlandskabet ud fra landskabskaraktermetoden eller lignende metode. Første udpegning igangsættes efter lovens vedtagelse og derefter følges en kadence på 4 år, hvor nye udpegninger sker i forbindelse med kommunernes planstrategi.

Lovforslaget lægger desuden op til, at der kan etableres op til 6.000 nye sommerhuse i kystnærhedszonen, hvis kommunerne udtager arealer for mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kommuneplanerne. Kommunerne skal ansøge Erhvervs- og Vækstministeriet om udarbejdelse af landsplandirektiver, hvis muligheden ønskes udnyttet.

Oprydning i arealreservationer og mulighed for nye forsøgsprojekter
Staten ønsker at rydde op i kommunernes arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Der skønnes at være mere end 100 områder med arealreservationer, der ikke er lokalplanlagte. Målet er at få fjernet mindst halvdelen af reservationerne. Det skal ske ved at kommunerne får et pålæg om at gennemgå alle uudnyttede, kommuneplanlagte og lokalplanlagte arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg med henblik på at ophæve uaktuelle reservationer. Kommunernes vurderinger vil blive gennemgået ud fra et sæt fælles retningslinjer, som er aftalt mellem KL og staten.

Hvis der ophæves mindst 50 uaktuelle arealreservationer, vil der blive åbnet op for et antal nye forsøgsprojekter for at fremme natur-og kystturismen. Antallet af forsøgsprojekter, som bliver mellem 0 og 15, fastsættes af aftalepartnerne. Der gives mulighed for som et led i forsøgsordningen at etablere nye sommerhusområder, som er fysisk integrerede med nye feriecentre med fælles faciliteter af en væsentlig størrelse.

Kommunerne vil blive inviteret til at indsende ansøgninger. De ansøgte projekter skal knyttes til områder, hvor der er et betydeligt turistmæssigt potentiale og hvor projekterne kan bidrage væsentligt til at udvikle faciliteter inden for kyst- og naturturisme. Projekterne skal bidrage positivt til den omkringliggende natur og til gode naturoplevelser.

Omdannelseslandsbyer
Kommunerne kan i kommuneplanen udpege op til to omdannelseslandsbyer pr. planperiode i områder, hvor der har været befolkningstilbagegang. Der kan ikke ske en egentlig byudvikling inden for omdannelseslandsbyerne, men der gives mulighed for at lave en langsigtet plan for omdanne landsbyen inden for afgrænsningen.

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Lovforslaget lægger op til større fleksibilitet i forhold til placering og størrelse af udvalgs-
varebutikker. Alle byer skal fremover have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning. Derfor ophæves størrelsesbegrænsningen for udvalgsbutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker samt aflastningsområder.

I forhold til områder til butikker med pladskrævende varegrupper vil der fremover ikke være fastsat en udtømmende liste for, hvilke varer der er pladskrævende.

For dagligvarebutikker justeres størrelsesbegrænsningerne i opadgående retning. Dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker må efter lovforslaget være på 1200 m2 som det maksimale bruttoetageareal mod 1000 m² i dag, hvor man i beregningen af bruttoetagearealet kan fradrage op til 200 m² til personalefaciliteter m.m. I bymidterne og i bydelscentre vil den maksimale størrelse fremover være 5.000 m² mod 3.500 m² i dag. I aflastningsområder hæves størrelsesgrænsen til 3.900 m².

For byer over 20.000 indbyggere kan kommunerne fremover selv fastsætte størrelsen af et bydelscenter ud fra størrelsen af den bydel, som centret skal betjene. I dag er grænsen sat til byer over 40.000 indbyggere.

I henhold til lovforslaget vil det fremover være muligt for kommunerne at udpege nye aflastningsområder til aflastning af bymidterne. Kravene vil være, at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag og der skal redegøres for, hvordan et evt. nyt aflastningscenter vil påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og landdistrikterne samt, hvordan byens samlede oplandseffekt vil påvirke nabokommuner. Endvidere skal der redegøres for, hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med større vareudbud og lavere priser.

Kommunerne i Trekantområdet kan udnytte de nye muligheder for detailhandelsplanlægning ved udarbejdelse af kommuneplantillæg i den kommende planperiode.

Planlægning for byvækst
Formålet med lovforslaget er at give klarere rammer for kommunernes opgørelse af behovet for udlægning af nye arealer til byzone og faste regler for udlægning af disse.

Udlæg af nye arealer til byformål i kommuneplanen vil fremover kun kunne ske, hvis der samtidig udtages et andet, tilsvarende areal fra kommuneplanen, der endnu ikke er udnyttet.

Hvis kommunen ønsker at udlægge et nyt areal uden at kompensere med et tilsvarende areal, skal kommunen kunne dokumentere et behov for yderligere udlæg i den 12-årige planlægningsperiode. Erhvervs-og Vækstministeren vil fastsætte nærmere regler om de metoder, som kommunerne skal anvende for at opgøre behovet.

I særlige tilfælde kan ministeren ved hjælp af et landsplandirektiv afvige fra ovennævnte princip, hvis arealudlægget har afgørende betydning for den lokale vækst eller er af væsentlig national interesse.

Et andet planlægningsprincip om, at byvækst skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende by (indefra og ud-princippet) fastsættes nu som lov. I særlige tilfælde vil princippet kunne afviges.

Planlægning for produktionserhverv
Hensigten med lovændringen er at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, lugt, støv og anden luftforurening overholdes, når kommunerne planlægger for miljøfølsom anvendelse, der ligger tæt på eksisterende eller planlagte produktionsvirksomheder. I forbindelse med lokalplanlægningen for sådant et udlæg, skal der i lokalplanen fastsættes bestemmelser, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende krav kan overholdes.

Kommunerne skal endvidere udpege de erhvervsområder, der fremover helt eller delvist skal forbeholdes produktionsvirksomheder, og dermed friholdes for kontorbyggeri eller anden miljøfølsom anvendelse.

Endelig fastsættes ved lov, at erhvervsområder med god tilgængelighed til motorveje forbeholdes logistik- og transportvirksomheder samt andre virksomheder med tunge godstransporter.

Kortere høringsfrister og andre administrative lettelser
Høringsfrister
Der indføres en differentieret høringsperiodemodel, der skal give mulighed for at forkorte minimumsfristerne for høringsperioden for visse planforslag.

Høringsfristen for lokalplanforslag og forslag til mindre kommuneplantillæg kan reduceres til 4 uger. For forslag til kommuneplanen og mere omfattende kommuneplantillæg fastholdes en høringsperiode på minimum 8 uger.

For lokalplaner af mindre betydning kan høringsperioden være mindre end 4 uger, men dog ikke under 2 uger.

Høringsperioden for beslutninger om ophævelse af visse lokalplaner foreslås ændret fra mindst 8 uger til mindst 4 uger.

Dispensationer
Kommunernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner udvides ved at tillade en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer og bygninger til andre formål end lokalplanen ellers giver mulighed for. Dispensationen kan gives for 3 år med mulighed for at forlænge.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57