Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

7.2.4 Fokusområder - Haderslev Kommune

Retningslinje

Fokusområder er udpegninger for områder, som er mest risikofyldt for oversvømmelse og hvor der vil ske størst værditab.

  • I fokusområderne skal der ved ny planlægning indtænkes løsninger til håndtering af de klimaudfordringer, der er i området.
Redegørelse

Klimatilpasningsplanen fra 2014 har til formål at synliggøre, hvordan Haderslev Kommune kan blive berørt af oversvømmelser som følge af klimaændringer. Endvidere skal den udmøntes i indsatser, som kan forebygge skader på grund af oversvømmelser.pdf Haderslev Klimatilpasning 2014.pdf (31.4 MB)

Udpegning af fokusområder
Der er udpeget fokusområder, hvor der vurderes at være stor risiko for oversvømmelse og størst risiko for værditab. Det er i disse områder, at indsatsen i første omgang sker. Haderslev Kommune har opsat tre konkrete indsatser for fokusområderne:

  1. Analyse af områder – Der skal foretages supplerende undersøgelser af de enkelte fokusområder for at præcisere, hvilke udfordringer der er og hvilke muligheder der er for at klimatilpasse. Blandt andet skal det undersøges hvorledes grundvandsspejlet kan forvente at ændre sig og der skal foretages konkrete målinger på lokale vandløb.

  2. Borgerinddragelse – De lokale borgere og virksomheder skal inddrages i processen med at finde en egnet projektløsning til klimatilpasning af fokusområdet. Det er vigtigt for Haderslev Kommune, at de gode idéer bliver hørt og der bliver skabt et lokalt ejerskab til projekterne.

  3. Handlingsplaner – Inden den reelle udførelse skal der udarbejdes handlingsplaner, der konkret beskriver, hvordan vi griber klimatilpasningen an i det enkelte fokusområde. Disse planer beskriver både de reelle projekter og en prioritering af disse i forhold til, hvad der fysisk og økonomisk er muligt. 

De udpegede fokusområder:

     1. Haderslev Midtby

     2. Hoptrup - Diernæs

     3. Aarø - Aarøsund

     4. Hejsager - Kelstrup

Alle fire områder er beskrevet i Klimatilpasningsplanen.  

Igangsatte indsatser

Fokusområde 1. Haderslev Midtby
Jomfrustiprojektet i Haderslev midtby er igangsat af byrådet som et stort byudviklingsprojekt, hvor en af de store udfordringer er klimasikring af området, som der samarbejdes med Provas om. Projektområdet er på ca. 25 ha og er beliggende omkring vejen Jomfrustien. Jomfrustien forbinder Haderslev midtby med Haderslev Havn. Havnen har gennemgået en transformation fra traditionel erhvervshavn til en ny blandet bydel som både rummer arbejdspladser, boliger, uddannelses- og kultursteder herunder bla. Streetdome.

Klimaudfordringen i Jomfrusti-området består i at det ligger lavest i terrænet mellem to større bakker. Naturhistorisk set har det været et vådområde og kulturhistorisk set en kanal. Topografien bevirker, at området er udsat ved kraftige regnskyld. Dels løber der på overfladen vand fra oplandet, som samler sig i lavningen på Jomfrustien, og dels presses vand op gennem kloakkerne langs Jomfrustien.

I byudviklingsprojektet for Jomfrustien udarbejdes en klimasikringsplan klimatilpasnings handleplan, som en integreret del i udviklingen af området. Klimaløsninger skal være med til at præge Jomfrustien i forhold til måden bygningerne bygges og placeres på, samt i forhold til udformningen af områdets byrum.

Fokusområde 4. Hejsager - Kelstrup
Et klimatilpasningsprojekt er igangsat under overskriften Vores Kyst.

Området planlægges udvidet med Kelstrup Klint på baggrund af en kortlægning af risiko for erosion, som dog først vil blive håndteret i forbindelse med en fremtidig klimahandleplan.

Årsagerne til at Kelstrup Strand og Hejsager Strand samt Kelstrup Klint er udsat for oversvømmelse og erosion er at:

  • Dele af området ligger meget lavt i terrænet. Dvs. at store dele ligger under 1 m over havets underflade eller mellem 1 - 2 m over havets overflade. Disse områder er derfor udsat for oversvømmelse, bl.a. i forbindelse med stormflod. Sandsynligheden for oversvømmelse forårsaget af stormflod øges fremover som følge af klimaændringerne.

  • Tre offentlige vandløb løber gennem området. Hydrauliske beregninger viser, at vandløbene i sig selv har tilstrækkelig vandføringsevne og ikke giver væsentlige oversvømmelser ved selv meget stor afstrømning, så længe der ikke er højvande i Lillebælt. I en højvandssituation sker der en opstuvning i vandløbene. Når det så også regner meget, kan der samtidig komme stor afstrømning fra baglandet. Dette kan resultere i yderligere opstuvning i vandløbene, som kan medføre oversvømmelse.

  • Grundvandet står meget højt i området, og det besværliggør nedsivning af regnvand. 

I forbindelse med pilotprojektet har Haderslev Kommune fået udarbejdet en analyse af området ud fra de udfordringer som området står overfor. Herudover er der udarbejdet et katalog over forskellige løsningsmuligheder i området.

I forhold til implementeringen af de mulige løsningsforslag har Haderslev Kommune overdraget opgaven til beboere og grundejere i området. Haderslev Kommune vil indgå som facilitator og kan yde vejledning i processen med at effektivere de forslåede løsningsmuligheder.

Fokusområderne 2 og 3 er ikke udmøntet i projekter.

Se afsnittet om Kystbeskyttelse.

Det vil vi

Benytte erfaringer fra indsatsen "Vores Kyst" i fokusområdet Kelstrup- og Hejsager Strand til lignende indsatser ved fokusområderne Aarø-Aarøsund og Hoptrup-Diernæs. Status på pilotprojektet Vores Kyst kan følges på Haderslev.

Udvikle klimatilpasningsløsninger i forbindelse med byudviklingsprojektet Jomfrustien, der også tilfører området nye kvaliteter.  Læs om Jomfrustiprojektet i afsnittet byudvikling i Haderslev Kommune.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57