Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

Friluftsliv og idræt

Mål

Fritidsmulighederne skal fortsat forbedres, og tilgængeligheden til naturen skal øges for alle.

Udbuddet af attraktive fritidsmuligheder i naturen skal udbygges, og der skal sikres et bredt udbud for såvel det uorganiserede som det foreningsbaserede fritidsliv, der dyrker særlige interesser i naturen.

Kendskabet til natur, kultur og miljø skal understøttes ved etablering af vandre-, cykel- og rideruter og opholdsarealer, samt ved formidling af information om natur og landskab.

Der skal sikres tilstrækkelige arealer til kolonihaveformål således, at kolonihaver fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og fritiden.

Lystbådehavne skal sikres gode, tids- og behovssvarende udviklingsmuligheder.

Redegørelse til mål

Arbejdet med at skabe rammer for fritidslivet skal i Trekantområdet tage udgangspunkt i det gode liv med det enkelte menneske i centrum, med fokus på at fremme livskvalitet og sundhed.

Større fritids- og idrætsanlæg
Der skal skabes et rigt idræts- og fritidsliv, der er attraktivt for borgere, tilflyttere og investorer ved at udlægge arealer for f.eks. golfbaner, aktivitets- og besøgscentre, friluftsmuseer og idrætsarrangementer.

Rekreative stier og friluftsområder
Naturen har en meget vigtig funktion for vores velbefindende som „optankningssted“ til den ofte stressede hverdag. Natur og grønne områder med gode muligheder for fysisk aktivitet kan således medvirke til at fremme såvel det psykiske som fysiske velvære.
Parallelt med den større naturforståelse, er „primitive“ og „grønne“ ferieformer som cykelferie, kanoture og overnatning i det fri populære, såvel hos den lokale befolkning som hos turisterne. Naturoplevelser indgår derfor som en væsentlig del af turistmarkedsføringen.
Der er også en voksende interesse for de kulturskabte elementer i landskabet, som kan fortælle om vores historie. Fx Hærvejen, der kan opleves gennem Haderslev, Vejen og Vejle Kommuner.

Kolonihaver
Fremtidens behov for kolonihaver bør vurderes i forhold til, at der synes at være en tendens til, at flere børnefamilier bliver boende i byerne, at der bliver flere og flere ældre, at det at have en kolonihave er ved at blive populært igen osv. Samtidig betyder bl.a. beskyttelse af kystområderne en begrænset udvikling i antallet af sommerhuse. Alt sammen forhold, der i fremtiden kan øge behovet for kolonihaver. Omvendt vil tendensen til etablering af beboerhaver oprettet på etageboligernes fællesarealer være med til at nedsætte behovet for egentlige kolonihaver.

I de større byer skal der fortsat være mulighed for at erhverve sig en kolonihave for at sikre muligheden for rekreation og beskæftigelse i fritiden. Planlægning for kolonihaver i byområder skal indgå som del af en samlet grøn planlægning for byens parker og øvrige grønne områder. De eksisterende kolonihaveområder søges bevaret og udviklet som tidssvarende og attraktive koloni-
haveområder, så der fortsat kan tilbydes gode bynære kolonihaveområder.

Lystbådehavne og bådehavne
Lystbådehavne er væsentlige for et områdes muligheder for at tiltrække turister, da de kan tilbyde overnatningsmuligheder og andre havnerelaterede faciliteter. Men lystbådehavnene og mulighed for sejlads er i lige så høj grad et aktiv for Trekantområdets egne borgere. Rækken af lystbådehavne og bådehavne langs bælt og fjorde giver borgerne rige muligheder for at komme ud og opleve naturen, friluftslivet m.v.

Redegørelse - Haderslev Kommune

Kultur og fritidspolitik
Haderslev Kultur- og fritidspolitik er under udarbejdelse. Tematikkerne er kultur, fritid og idræt - og tiltag indenfor Talent, Frivillighed og Tværgående, skal skabe sammenhæng på tværs af tematikkerne.

Der arbejdes efter flere principper i måden at implementere følgende nævnte mål på.

Et mål er at øge andelen af idrætsaktive i Haderslev Kommune. I 2023 skal 75% af borgerne være fysisk aktive.

Mål for fritidsområdet

• Det aktive ældreliv.
• Samarbejde mellem foreninger.
• Subkulturer og fællesskaber.

Et andet mål er at øge andelen af deltagere i foreningslivet i Haderslev Kommune. I 2023 skal 50% af borgerne være aktive i en forening.

Mål for idrættens indsatsområder er

• Foreningsudvikling.
• Facilitetsudvikling.
• Selvorganiseret motion
• Samarbejde med skole og uddannelser
• Foreningsledelse
• Talenter på topniveau

Se flere mål fra kultur og fritidspoltikken under afsnittet om Kultur – Haderslev Kommune.

Sundhedspolitik
Sundhedspolitikken viser retning for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse og vil i 2016-2018 udgøre fundamentet for konkrete sundhedsindsatser i Haderslev Kommune. De konkrete indsatser vil blive formet efter input fra borgere, foreninger, forvaltningen og i dialogmøder med øvrige politiske udvalg. Indsatser vil ske indenfor fire temaer:

  • Mestring af livet.

  • Positive fællesskaber.

  • En sund uddannelses- og erhvervskommune og

  • Sunde og naturlige rammer i hverdagen.

Sådan vil vi gøre
• Samarbejde tværfagligt såvel internt som eksternt.

Internt ved at
• Fagudvalgene sikrer, at alle kommunale tilbud har et naturligt og bredt sundhedsfokus.
• Fremme videndeling, samarbejde og kompetenceudvikling på tværs af serviceområder.

Eksternt ved at
• Fremme samproduktion med borgere, foreninger, råd og nævn m.fl. i forhold til
• Sundhedsindsatser.
• Oprette partnerskaber med foreninger, frivillige organisationer, erhvervslivet m.fl.

• Styrke de mange gode, eksisterende sundhedsindsatser og videreføre gode erfaringer til andre målgrupper.
• Have fokus på tidlig forebyggende indsatser.
• Have fokus på sundhed i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutionerne.

Se sundhedspolitikken her:  pdf Haderslev Sundhedspolitik 2016.pdf (1.6 MB)

Turisme og Haderslev Kommune
Oplevelsesstrategien sætter rammen for Haderslev Kommunes turismeindsats. Turismeindsatsen understøtter friluftslivet  i kommunen. Turistinitiativer vil skulle understøtte og videreudvikle temaområderne: Gram Slotsby, Lillebælt Lokker, Haderslev Historiske Handelsby og ACTURE PARK.

ACTURE PARK
En række partnere samarbejder om at etablere et nyt oplevelsesfyrtårn i Sydjylland i form af oplevelsesparken ACTURE PARK. En virtuel park, der kombinerer de unikke naturoplevelser med den store koncentration af actionprægede aktiviteter langs Tunneldalen fra Haderslev Fjord i øst til Skrydstrup ved Vojens i vest. Fx Ishockey, svæveflyvning og motorsport i Vojens.

Lokale stier og cykelruter
Haderslev Kommune ønsker at understøtte og forbedre eksisterende og nye stiforbindelser i byen og i det åbne land. Haderslev Kommune arbejder derfor for at bevare de eksisterende, mindre veje, mark- og skovveje og stiforløb, bl.a. ved at supplere og udbygge disse vej- og stiforbindelser samt understøtte frivillige aftaler.



Det vil vi - Haderslev Kommune

Vi vil koordinere og lave fysisk planlægning for friluftsaktiviteter, således at vi 

  • Synliggør og videreudvikler de mange oplevelsesværdier i byer og landdistrikterne i arbejdet med oplevelses- og turismeområdet i Haderslev Kommune, herunder ACTURE PARK, Lillebælt Lokker, Haderslev Historiske Handelsby og Gram Slotsby.

  • Understøtter sundhedsfremme samt kultur og fritidspolitikken i den fysiske planlægning i byerne og i det åbne land. Skaber aktive spots (grønne områder der indbyder til bevægelse) og udnytter den fantastiske natur.

  • Etablerer gang- og cykelstier, som skal sikre borgernes adgang til grønne og rekreative områder, og som stimulerer til aktiv transport. Samtidig skal gang- og cykelstier sikre en god trafikal sammenhæng i nye og eksisterende byområder.

  • Skaber byrum til anderledes bevægelsesformer, som stimulerer til aktiv og spontan leg, som det for eksempel ses i forbindelse med skaterparken StreetDome i Haderslev.

  • Kortlægger mulighederne for aktiviteter i naturen for borgere, herunder brugen af stier og andre udendørs faciliteter.

  • Opdaterer kortlægningen for udendørsfaciliteter og -oplevelser i byer og landdistrikter, herunder fx parkeringspladser, shelters, infotavler, stier, sejladsruter, udkigspunkter, omklædning m.fl.
  • Udarbejder en helhedsplan for Haderslev Dam systemet i dialog med områdets interessenter og brugere.

  • Arbejde for ” Vojens som motorsportsby”.  pdf Rapport Motorsport Vojens.pdf (19.1 MB)
Faktaboks - Haderslev Kommune

Sejlads i Haderslev
Sejlads på de ferske vande, som er omfattet af vandløbsloven, er reguleret af vandløbslovens § 4. I regulativerne for de ferske vande er det nærmere bestemt i hvilket omfang sejlads er tilladt. På Haderslev Dam og Slivsø, samt Hoptrup Å, Gels Å, Tørning Å og Gram Å er retten til sejlads, i nærmere beskrevne omfang, åben for almenheden.

I tilknytning til Haderslev Dam ligger der flere søsportsklubber, som understøtter den brede rekreative anvendelse af Haderslev Dam, men som også har medlemmer, der dyrker forskellige søsportsaktiviteter på eliteplan. Haderslev Dam har en størrelse, som gør det muligt at afvikle konkurrencer på internationalt plan indenfor kajak- og rosport. Etablering af anlæg til søsportsaktiviteter på eliteplan vil understøtte Haderslev Kommune som idrætskommune.

Fiskeret
Fiskeretten til de ferske vande er privat og tilfalder bredejerne. Haderslev Dam og Vedbøl Sø ejes af Haderslev Kommune, der således også ejer fiskeretten. Ved ændring af regulativerne for disse to søer vil kommunen søge fiskeretten for børn under 15 år frigivet, og samtidig fremlægge en plan for, hvordan adgangen til fiskevandet kan sikres for målgruppen.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57