Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

4.4.4 Lystbådehavne

Retningslinje
  • Udbygning af lystbådehavne og bådehavne kan finde sted, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser er tilgodeset.

  • Etablering af nye lystbådehavne skal hovedsageligt ske i tilknytning til eksisterende lystbådehavne eller andre havneanlæg herunder bådehavne.

Lystbådehavne er angivet på ovenstående kort samt kortbilag 10.

Redegørelse

Ved lystbådehavne forstås egentlige havneanlæg for lystbåde (benævnes ofte marinaer) samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter, telefon mv.

Bådehavne har mange træk tilfælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug.

I lighed med andre anlæg, der nødvendigvis skal placeres ved kysten, er det af stor betydning at friholde den uspolerede kyst for nye anlæg. Derfor skal også lystbådehavne anlægges i umiddelbar sammenhæng med eksisterende havneanlæg.

Redegørelse - Haderslev Kommune

Eksisterende lystbådehavne kan udvides én gang i planperioden. Kommuneplanlægning kræves ikke,

  • Når udvidelsen kan ske inden for de eksisterende arealmæssige rammer.
  • Når udvidelsen er på mindre end 10% af antallet af bådepladser, dog højst 25 bådepladser, og der samtidig ikke er konflikter i forhold til de øvrige interesser i det åbne land.

Udvidelse af eksisterende lystbådehavne herudover kræver kommuneplanlægning. Af hensyn til vandmiljøet skal der ved planlægning for lystbådehavne tages højde for følgende forhold:

  • Udpegning af arealer til vinteropbevaring og, at der for disse arealer etableres fast bund med afløb og renseforanstaltninger i sammenhæng med optags-/vaskeplads for bådene.
  • Krav til rensning af vaske-/spulevand fra bundrensning af både ved udledning til havet eller ved tilslutning af vaskeplads til offentlig kloak.
  • Etablering af miljøstation for dagrenovation og miljøfarligt affald, som eksempelvis spraydåser, oliefiltre, batterier, maling og olie.
  • Etablering af modtageordning for toiletspildevand.
  • At der ved tydelig skiltning gøres opmærksom på forbud mod udledning og udtømning af toiletspildevand fra bådene og anvises brug af toiletter på land.

Etablering eller udvidelse af eksisterende lystbådehavne kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet.

Det udpegede areal til lystbådehavn i Aarøsund er beliggende inden for internationalt naturbeskyttelsesområde, se her.

Faktaboks - Haderslev Kommune

I Haderslev Lystbådehavn ligger turbåden Helene, som har sejlplan i sommersæsonen.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57