Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

4.2.2 Bevaringsværdige bygninger - Haderslev Kommune

Retningslinje

For bygninger registreret efter SAVE-metoden med bevaringsværdi 1 til og med 4 gælder

  • at de som udgangspunkt skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.
Redegørelse

Haderslev Domkirke
Haderslev Domkirke


Slotsgade 20

Fredede bygninger
De fredede bygninger repræsenterer det ypperste af dansk bygningskultur og udgør en vigtig del af kulturmiljøet. Det er bygninger af national interesse, og bygningsfredningen er derfor også et statsligt anliggende, der hører under Kulturministeriet. En fredning omfatter såvel det ydre som det indre af en bygning. Der skelnes i dag ikke mellem de tidligere A og B fredninger.

En fredet bygning skal af ejeren eller brugeren holdes i forsvarlig stand. Det betyder at tag, ydervægge, døre og vinduer som minimum skal være tætte og i orden, så bygningen ikke forfalder. Både indvendige og udvendige ændringer af en fredet bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Bevaringsværdige bygninger
De bevaringsværdige bygninger er i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværks-
mæssige udførelse fremtrædende eksempler inden for deres bygningstype. Udpegningen af bevaringsværdige bygninger er kommunernes opgave, og der kan udpeges bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner. Udpegning af en bygning som bevaringsværdig omfatter kun det ydre af bygningen.

Udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Haderslev Kommune sker på grundlag af en såkaldt SAVE-registrering, der er en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie, herunder bl.a. om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik. 

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort og byrådet har besluttet, om der skal nedlægges forbud mod nedrivning.

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre byrådet giver tilladelse hertil.

Faktaboks

Bygningsfredningsloven
Det fremgår af kapitel 5 i bygningsfredningsloven, at en bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt.

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må i henhold til loven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning.

Hvis en bygning også er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan eller byplanvedtægt kan der være særlige bestemmelser der gør sig gældende.

Fredede bygninger
Kulturministeren træffer beslutning om fredning, og Slots- og Kulturarvstyrelsen har ansvaret for registrering og administration af de fredede bygninger, herunder istandsættelser og restaureringer.

Der er i Haderslev Kommune 146 fredede bygninger. Heraf er en meget stor del beliggende i Haderslev (hovedparten i bymidten). Der er også enkelte fredede bygninger i kommunens mindre byer og i landområderne.

De fredede bygninger repræsenterer mange forskellige bygningstyper. Eksempelvis kan nævnes Gram Slot, Bevtoft Præstegård, Christiansdal Vandkraftværk, Haderslev Posthus, Sct. Severin Skolens hovedbygning og et stort antal borgerhuse i Haderslev.

De fredede bygninger er registreret i Slots- og Kulturarvstyrelsens database, og er vist på kortbilaget.

Bevaringsværdige bygninger
Kommunen står for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner.

Der er foretaget en registrering af bygningers bevaringsværdi i tre af de gamle kommuner, som nu - helt eller delvis - er en del af Haderslev Kommune. Det er Christiansfeld Kommune (1992), Haderslev Kommune (1990) og Vojens Kommune (2003). I Gram og omgivende landdistrikter er der ikke udarbejdet registreringer.

Registreringerne er udført efter den såkaldte SAVE-metode, der er en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

     • Arkitektonisk værdi

     • Kulturhistorisk værdi

     • Miljømæssig værdi

     • Originalitet

     • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:

     • 1-3 er høj bevaringsværdi

     • 4-6 er middel bevaringsværdi

     • 7-9 er lav bevaringsværdi

Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie. Herunder om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk, og endeligt om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden.

I de tidligere Haderslev- og Christiansfeld Kommuner er alle bygninger, der er opført før 1940, registreret og vurderet. Registreringerne i disse kommuner er indberettet i Kulturstyrelsens database: Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). Registreringerne er endvidere vist i kommuneatlas, som er omtalt senere i dette afsnit.

I den tidligere Vojens Kommune er alle bygninger, der er opført før 1950 registreret, men der er kun fortaget en vurdering af bygninger med karakteren 1-4. Registreringen i den tidligere Vojens Kommune er ikke indberettet i Kulturarvstyrelsens database, men den er samlet i kommunens egen database.

I Haderslev Kommuneplan 2017 er alle bygninger, der har opnået bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i en SAVE-registrering, udpeget som bevaringsværdige. Dvs. at alle bygninger med høj bevaringsværdi og bygninger med den højeste karakter i gruppen middel bevaringsværdi regnes som bevaringsværdige. Det drejer sig om i alt 2.742 bygninger. De bevaringsværdige bygninger er vist på kortet ovenfor.

Kommuneatlas
Der er udarbejdet kommuneatlas for gl. Haderslev Kommune, 1991 og for gl. Christiansfeld Kommune, 1992.

De to atlas indeholder bl.a. en beskrivelse af byhistoriske hovedtræk og arkitektoniske bykvaliteter, herunder en kortlægning og registrering af de bebyggede strukturers og de enkelte bygningers bevaringsværdi. De bebyggede strukturer omfatter såvel byer som landsbyer og andre bebyggelser i landområderne.

Den registrering af bygningernes bevaringsværdi, der er udført i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneatlasserne, er en del af grundlaget for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2017.

Huse i Haderslev
Haderslev Kommune har i samarbejde med Miljøministeriet fået udarbejdet bygningsregistranten "Huse i Haderslev". 1. bind blev udgivet i 1982, og 2. bind i 1987.

Registranten omfatter ejendommene i det centrale byområde i Haderslev. For hver ejendom er gengivet et eller flere fotografier af bebyggelsen, en bygningsbeskrivelse og en historisk redegørelse efterfulgt af bemærkninger til husenes ydre udformning og forslag til forbedringer. Registranten kan ses på biblioteket og hos Haderslev Kommune, Teknik og Miljø.

Det vil vi

Vi vil opdatere de eksisterende registreringer samt udvide SAVE-registreringen, således at registreringen også omfatter bevaringsværdige bygninger i Gram samt landdistrikter i den vestlige del af Haderslev Kommune. 

Registreringen lægges til grund for en revision af kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger, sådan at hele kommunen bliver omfattet.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57