Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

Trekantområdets natur- og kystområder

Mål

Det skal være attraktivt at bo i Trekantområdet, fordi der er adgang til storslået natur og smukke landskaber og kystområder, der er rige på kulturhistorie og oplevelsesmuligheder. I Trekantområdet skal alle have mulighed for at opleve naturen og dyrke friluftslivet. Naturen skal være tæt på og let at komme ud i.

Trekantområdets natur- og kystområder skal bevares og udvikles, så de kan danne ramme for sunde aktiviteter og friluftsliv. Det er derfor vigtigt, at adgangen til områderne forbedres.

I Trekantområdet skabes der kendskab til områdets herlighedsværdier gennem fælles formidlings-
tiltag. De største sammenhængende naturområder og landskaber skal være med til at tiltrække opmærksomheden til de øvrige områder.

Trekantområdets sammenhængende natur- og kystområder er vist på kortbilag 11.

Redegørelse  til mål

En forudsætning for at holde af naturen er, at man har mulighed for at komme ud i den og opleve den. Derfor er det vigtigt, at der er gode adgangsmuligheder til naturen, så flere mennesker har mulighed for at opleve den. Adgangsmuligheder bør også omfatte tilgængelighed for borgere med handicap.

Trekantområdet har derfor fokus på at forbedre adgangen til og kvaliteten af natur- og kystområderne. Det skal være attraktivt at bo i Trekantområdet, blandt andet fordi der er adgang til storslået natur, smukke, oplevelsesrige landskaber og kystområder. Det er et gode, at så mange som muligt har gode betingelser for at kunne opleve naturen og dyrke friluftslivet. Naturen skal være tæt på og let at komme ud i.

Offentlighedens adgang til naturen er hovedsageligt reguleret af naturbeskyttelsesloven. Alle må færdes i naturen, men der skal tages hensyn til private grundejere, landmænd og skovejere. Der er adgang til det meste natur i Danmark, men ind imellem kan adgangen til områder være vanskeliggjort eller helt væk. Med denne udpegning er det hensigten at sætte fokus på at forbedre adgangsforholdene til de store herlighedsværdier, vi har i Trekantområdet. Der er lagt vægt på, at offentlighedens adgang skal ske til naturtyper og områder, som er robuste, og som tåler, at man færdes i dem og opholder sig i dem.

Siden 1937 har kysterne været reguleret af strandbeskyttelseslinjen. Beskyttelsen er årsagen til, at kysterne er holdt fri for byggeri og årsagen til, at vi i dag har en uhindret mulighed for at færdes på stranden. De mange muligheder for oplevelser ved kysterne er et gode, som vi altid skal have fokus på, og adgangen til kysterne, skal kunne ske uhindret.

Kommunerne medvirker til at sikre og udvikle kvaliteten af den natur, vi har tilbage. Nogle områder har bedst af at passe sig selv, men mange naturområder i Danmark kan kun bevare eller forbedre deres kvaliteter, hvis der foregår en aktiv naturpleje. Kommunernes indsatser for at pleje og bevare naturen er beskrevet i kommuneplanens kapitel 3. Det åbne land. Nogle kommuner har desuden udarbejdet naturkvalitetsplaner der indeholder handleplaner for pleje af områder.

Det er også hensigten at igangsætte en formidling af natur- og landskabsværdierne, herunder deres kulturhistorie, på en måde, så de fremstår som hele Trekantområdets værdier. Det betyder, at stjernelokaliteter som Vejle Ådal, Skamlingsbanken og kystlandskabet ud til Lillebælt er goder for hele Trekantområdet på linje med de store hede- og plantageområder og Kongeådalen i den vestlige del. Ligeså vil en samlet udvikling for Vejle Ådal og Vejle Fjord samt Naturpark Lillebælt være særlige lokaliteter, der kan danne indgang til hele Trekantområdet.

Trekantområdets natur- og kystområder på kort

Kommuneplanen indeholder en række udpegninger i det åbne land. Med udgangspunkt i de eksisterende udpegninger er der identificeret og udpeget sammenhængende natur- og kystområder med regional betydning, og som samtidig vurderes at have størst mulig oplevelsesmæssigt potentiale for Trekantområdets borgere og turister. Områderne er desuden kendetegnede ved at være værdifulde friluftsområder, eller de har potentiale til at blive det. Der bliver derfor ikke pålagt nye bindinger, som måtte have betydning for områdernes anvendelser i dag. Målet er kort og godt, at skabe større opmærksomhed omkring de værdifulde og publikumsegnede områder, der har stort potentiale for oplevelser og som kan være med til at understøtte bosætningen. Der udarbejdes således ikke nye retningslinjer.

I Trekantområdets fælles del af kommuneplanen har der været fokus på, at identificere de områder, der kan tiltrække turister og borgere fra hele Trekantområdet. Områder, der primært har betydning og interesse for lokalbefolkningen fremgår af ikke af kortet. Disse områder skal i stedet findes i de enkeltes kommuners lokale del af kommuneplanen. Der har desuden været fokus på at udpege områder, der er robuste i forhold til at kunne tåle færdsel.

Følgende steder og områder er udpeget på kortbilag 11 over Trekantområdets natur- og kystområder:

      1. Kystlandskabet ud til Lillebælt

      2. Rands Fjord og Elbodalen

      3. Vejle Ådal, Vejle Fjord

      4. Den grønne ring om Kolding

      5. Kongeådalen

      6. Holme Å og Københavnerplantagerne

      7. Store Vandskel – Gudenåens og Skjern å’s udspring

      8. Omme Ådal

      9. Jels Søerne

    10. Svanemosen/Fovslet skov

    11. Bjergene” nord for Brænde ådal

    12. Ejby - Kingstrup Mose

    13. Skærsø

    14. De store heder

    15. Haderslev Fjord – Haderslev Dam

    16. Gelså og Gram Å

    17. Stensbæk Plantage

På kortet er desuden udpeget såkaldte ”hotspots”. Hotspots er steder med store oplevelsesværdier, og hvor stedernes seværdighed er af betydning for hele Trekantområdet. Hotspots er markeret med en stjerne på kortet.

Trekantområdets natur- og landskabsværdier

Kystområderne
Lillebæltkysten med Vejle, Kolding og Haderslev Fjorde er i sin helhed et fantastisk kyst- landskab med skove, gamle voldanlæg og en lang kulturhistorie. Fjordene er formet af is og smeltevand i løbet af den sidste istid. På de steder, hvor der er stejle kystklinter, kan man ofte se lag fra tiden før istiderne. Mange af disse lokaliteter er vigtige referencelokaliteter for forskning og forståelsen af Danmarks geologiske udvikling. Det er således ikke uden grund at Brejninge Hoved, Rands Fjord – Hvidbjerg, Trelde Næs, Hagenør, Rønshoved, Årø, Bankel, Halk Hoved, Hindsgavl, Øksenrade, Bredningen og Emtekær Nor af staten er udpeget som Nationale Kystlandskaber, hvoraf flere tilmed er af National Geologisk Interesse.

Vejle Ådal – Vejle Fjord, Elbodalen, Kolding Ådal og Haderslev Fjord er alle karakteristiske tunneldalsystemer, hvor dalen, der udgør Vejle Fjord og Vejle Ådal, er den længste og mest markante af de dale, der præger Jyllands østkyst. Her findes endvidere kulturhistoriske spor som Unesco-udpegningen for Kongernes Jelling, Egtvedpigens grav og Ravningbroen. Store dele af områderne er fredede og udpeget som Natura 2000-områder.

De store heder og plantager
Randbøl Hede, Frederikshåb Plantage, Syvårssøerne, Plougslund  Mose, Gyttegård Plantage, Grene Sande samt St. Råbjerg, var alle i Middelalderen en del af den vidtstrakte Randbøl Hede og ligger den dag i dag alle placeret på Grindsted hedeslette – en smeltevandsslette med udspring i tunneldalen omkring Vejle Fjord og Vejle Ådal. I dette område stod isranden under den seneste istid og lavede en række spektakulære landskaber, som er meget smukke og oplevelsesrige. I 1760 begyndte de såkaldte ”kartoffeltyskere” at opdyrke heden. Randbøl Hede er i dag med sine 750 hektar Danmarks største indlandshede, og blev allerede fredet i 1932. I modsatte ende af området ’De store heder’ ligger St. Råbjerg, Grene Sande og Præsteflod. Igennem området løber Grene Å, der er en del af Grindsted Å/Varde Å-systemet. Grene Sande blev sammen med St. Råbjerg området fredet i 1967. Både Randbøl Hede og området omkring St. Råbjerg og Grene Sande er i dag udpeget som EU-habitatområde på grund af den specielle flora og fauna.

Ådale og bakkeøer
Kongeådalen, Gelsådalen, Gram Ådal, Omme Ådal og Skjern Ådal er de store vestvendte ådale som præger Trekantområdets vestlige del. Dalene er dannet af enorme smeltevandsfloder der strømmede ud foran isranden i den sidste istid. Imellem dalene ligger bakkeøerne. I sammenhæng giver områderne mulighed for storslåede oplevelser. Der er store uberørte områder, hvor spændende naturtyper til stadighed virker imponerende. Kongeåen løber ureguleret gennem Kongeådalen omgivet af enge, moser og overdrev. Dalen rummer store natur- og landskabs-værdier og derfor er 820 ha fredet. Det er Danmarks længste og smalleste fredning. Kongeåen har været toldgrænse i flere århundreder og landegrænse i perioden fra 1864 til 1920 og den har derfor en stor historisk betydning. Midt i Gram Å ligger Gram Slot og Slotsparken som en lille oase i dalen. Murstenene, som blev brugt til slottet, er brændt af det ler man tidligere indvandt i Gram Lergrav. I det 8 millioner år gamle ler har man fundet mange slags fossiler, herunder også skeletter fra hvaler. Det er ikke uden grund, at lokaliteten er Nationalt Geologisk Interesseområde.

Skove, søer og moser
Ejby og Kindstrup Moser (samlet kaldet Ejby Mose) er et af de største sammenhængende moseområder på Fyn og udgør ca. 200 ha. Området udgør en mosaik af skovsumpe, enge, søer, vandhuller og opdyrkede arealer. Der er et rigt dyreliv og muligheder for både naturoplevelser og fysisk udfoldelse. Der er afmærkede stiforløb, besøgsfaciliteter og naturformidling rundt om i området. I den vestlige del af Trekantområdet er det den store Svanemose syd for Kolding, der må fremhæves. Afskærmet fra omverdenen ligger mosen som en sjælden oase. Svanemosen er en af få tilbageværende højmoser, som er i noget nær naturlig tilstand med en naturlig højmoseflade. Endelig må Slivsø, Jelsø og Skærsø fremhæves som enestående lokaliteter.

Faktaboks

Adgang til det åbne land – Hvad siger loven?
Offentlighedens adgang til naturen er varetaget af naturbeskyttelsesloven og adgangsbekendtgørelsen. Man kan læse om offentlighedens adgang til naturen på Naturstyrelsens hjemmeside, se: www.naturstyrelsen.dk.

Alle må færdes i naturen. Men der skal tages hensyn til landmænd, skovejere og andre private grundejere. Der er adgang til den meste natur i Danmark, men ind imellem kan adgangen til områder være helt eller delvist forbudt.

Det vil vi

Forbedre adgang, natur- og landskabskvaliteter og øge tilgængeligheden til områderne samt sikre, at basisfaciliteter er til stede og af høj kvalitet. Dette skal ske med henblik på at bevare og styrke naturværdierne. Basisfaciliteter er fx toiletter, skilte over området, vejvisere, affaldsspande, m.m.

Forbedre den oplevelsesmæssige kvalitet i områderne, også ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, fx ved at etablere ”hjertestier” og stier tæt på byerne. Sideløbende vil vi, hvor det giver mening, øge tilgæn- geligheden og kvaliteten af handicapfaciliteter.

Formidling har høj prioritet. Udarbejdelsen af et forslag til en fælles kommunikationsstrategi vil derfor være et vigtigt element i det overordnede sigte om at forbedre adgang og kvalitet i natur- og kystområderne. For at brande de faciliteter der er helt unikke for Trekantområdet, f.eks. via udgivelse af en fælles oplevelsesguide (”Naturturen går til Trekantområdet”) vil vi søge samarbejde med turistorganisationerne, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

Samarbejde om at udvikle en naturpark omkring kystområderne ud mod Lillebælt.

Samarbejde om en samlet udvikling af Vejle Ådal og Vejle Fjord.

Faktaboks - Haderslev Kommune

Udvalgte natur- og kystområder i Haderslev Kommune er:

1. Kystlandskabet ud til Lillebælt: pdf Haderslev Faktaark Lillebælt.pdf (166.7 KB)

15: Haderslev Fjord - Haderslev Dam: pdf Haderslev Faktaark Haderslev tunneldal.pdf (226.8 KB)

16: Gelså og Gram Å: pdf Haderslev Faktaark Gramå Gelså.pdf (160.3 KB)

17: Stensbæk Plantage: pdf Haderslev Faktaark Stensbæk plantage.pdf (207.7 KB)

Se mere om naturområder og landskab samt geologi i afsnittet om Det åbne land.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57