Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

5.10.2 Sikkerhed omkring forsvarsanlæg - Haderslev Kommune

Retningslinjer
  • Af flysikkerhedsmæssige grunde skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse høres forud for tilladelse til antennemaster og udpegning af vindmølleområder samt andre høje tekniske anlæg nærmere end 15 km fra Skrydstrup Flyvestation og nærmere end 5 km fra Forsvarets skyde- og øvelsesterræner og øvelsespladser.

  • I forhold til Forsvarets skyde- og øvelsesterræn skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse høres forud for tilladelse til antennemaster og udpegning af vindmølleområder samt andre høje tekinske anlæg indenfor radius af 5 km fra anlæggene. 
     
  • Indflyvningsplaner og servitutbelagte områder omkring flyvepladserne og visse lufthavnsanlæg skal respekteres. Trafik- og Byggestyrelsen samt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal høres ved anlægsprojekter med en højde over 25 m inden for indflyvningsplanerne samt ved projekter nær luftfartsanlæg.

  • For Skrydstrup Flyvestation gælder en generel højdebegrænsning på 500 fod (152 m) over havets overflade inden for et område på 14x20 sømil (26x37 km) omkring landingsbanen. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan efter en konkret vurdering meddele skærpede restriktioner inden for dette område jo nærmere landingsbanen. Ved planlægning for vindmøller eller andre høje anlæg inden for dette område skal Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse altid høres.

  • Vindmøller og andre høje tekniske anlæg, skal afmærkes.

  • For at minimere kollisionsfaren med fugle må der ikke etableres affaldsanlæg eller genskabes eller etableres søer og vandhuller m.v. nærmere end 13 km fra Flyvestation Skrydstrup landingsbane, såfremt der er risiko for, at fugle tiltrækkes.

  • Belysning på bygninger, veje og stier udføres, så trafikafviklingen i Flyvestation Skrydstrup ikke generes.
Redegørelse

Det er en statslig interesse, at planlægningen for vindmøller ikke bringer lufttrafikkens sikkerhed i fare, samt varetage Forsvarets interesser. Med retningslinje 5.10.2 er der opsat en bufferzone omkring militære anlæg hvor Forsvaret skal høres og indgå i en dialog om udformning og tilvejebringelse af det ønskede projekt.

Trafik- og Byggestyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skal altid høres for en konkret vurdering inden etablering af et anlægsprojekt med en højde over 25 m inden for indflyvningsplanen.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57