Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

5.6.1.1 Højspændningsanlæg - Haderslev Kommune

Retninglinje
  • Omkring kabelledninger på 60 kV (vekselstrømsjordkabler) fastsættes en vejledende konsekvenszone på 4 meter på hver side af ledningen, og for 60 kV luftledninger fastsættes en vejledende konsekvenszone til 25 m på hver side.

  • Omkring 150 kV luftledninger fastsættes en vejledende konsekvenszone på 50 m på hver side.

  • Omkring 400 kV luftledninger fastsættes en vejledende konsekvenszone på 100 m på hver side.

  • Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse, herunder til spredt bebyggelse.

Se retningslinjer for høje tekniske anlæg og flysikkerhed i afsnittet om Forsvarsanlæg.

Redegørelse

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i planlægningen bør tilstræbes at undgå placering af nyt byggeri tæt på vekselstrømshøjspændingsledninger. Det gælder såvel luft- som jordledninger. Sundhedsstyrelsen finder ikke, at der på det nuværende grundlag kan fastsættes normer for magnetfelteksponering fra højspændingsanlæg.

Når der inden for konsekvenszonerne, som hovedregel ikke må udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse eller til spredt bebyggelse betyder det, at en fravigelse af reglen kun kan finde sted, såfremt det af planmyndigheden eller bygherren sandsynliggøres, at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter.

Høje konstruktioner/genstande, vindmøller, antenner, høje bygninger samt træer, som forventes at opnå en større højde end ledningsnettet bør placeres i en vandret afstand fra højspændingstracéens deklarationsbælte, der svarer til genstandens højde over terræn, således at en eventuelt væltning over tracéet ikke forårsager driftsforstyrrelser i elnettet.

For samtlige ledningsanlæg er der af ledningsejeren fastlagt bestemmelser om deklarationsareal inden for hvilket, der gælder begrænsning for bebyggelse og beplantning.

Faktaboks

Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed, der ejer det overordnede elnet i Danmark. Energinet.dk har orienteret kommunerne om, at der i Folketinget er indgået aftale om principperne for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet i Danmark.

Aftalen indebærer derudover, at der ikke vil blive nye højspændingstracéer, og at der arbejdes med større kabellægningsarbejder på udvalgte strækninger. Se Energinet.dk´s Kabelhandlingsplan 2013.

Bufferzonerne på 60 kV tager udgangspunkt i Magnetfelter og Højspændingsanlægs Vejledningen - Forvaltningens af forsigtighedsprincip ved miljøscreeningen, planlægning og byggesagsbehandling 2013.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57