Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

5.2.1 Den kollektive trafik

Retningslinje

Busdrift

  • Hvor det er muligt, skal forholdene for busrutekørsel fremmes i forbindelse med etablering af nye eller ved ombygning af eksisterende vejanlæg, trafikløsninger eller terminalanlæg.

Jernbane

  • Til såvel planlagte som til mulige kommende jernbaneanlæg, standsningssteder og terminalanlæg reserveres arealer. Ved udvidelse af spornettet eller trafikaktiviteten skal det sikres, at miljøkonflikter forebygges (støj, vibration, luftforurening).

Jernbanenettet samt nye standsningssteder er vist på ovenstående kort samt kortbilag 12.

Redegørelse

Busdrift

Inden for Trekantområdet tilrettelægges den offentlige busbetjening gennem Sydtrafik og FynBus, der er trafikselskaber etableret i henhold til Lov om trafikselskaber.

Gennem de sidste år er der sket store omlægninger af den kommunale og regionale bustrafik i såvel Sydtrafiks og FynBus’ områder. Den regionale bustrafik er nu primært fokuseret på at betjene regionale trafikmål, hvilket i nogen grad er sket på bekostning af den lokale busbetjening, der i større omfang er overladt til den kommunale bustrafik.

Den overordnede indgang har været, at der er knaphed på ressourcer hos såvel kommuner og region. Derfor er det en overordnet målsætning, at den kollektive bustrafik skal tilrettelægges med henblik på at sikre flest mulige passagerkilometer inden for den økonomiske ramme.

Forudsætningen for kollektiv trafik i Trekantområdet adskiller sig ikke afgørende fra forudsætningerne i hele Syd- og Sønderjylland. Kombinationen af såvel en række større byer med en vis afstand som store relativt tyndt befolkede områder med store afstande medfører i store dele af området et ringe passagergrundlag for den kollektive trafik. Bilen er for mange den mest fleksible transportform.

Der ud over har den kollektive trafik en opgave i at sørge for en pendlerbetjening, der kan modvirke, at familier med bil føler sig nødsaget til at supplere med endnu en bil. Dermed er den kollektive trafik med til at modvirke trængsel og yder et positivt bidrag til en mere klimavenlig udvikling.

Helt konkret har kommunerne og regionen i fællesskab formuleret en række principper for den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland og dermed også i Trekantområdet:

     • at den kollektive trafik skal tilrettelægges, så den især sikrer børn og unges adgang til 
        uddannelsesinstitutioner. Dermed støtter den bl.a. op om målet om, at 95 % af de unge 
        tager en ungdomsuddannelse.

     • at der, hvor der vurderes at være et tilstrækkeligt passagergrundlag, skal sikres gode 
        kollektive forbindelser til og mellem de større bysamfund og andre vigtige rejsemål i og 
        uden for Sydjylland.

     • at borgere i tyndere befolkede områder med fordel kan tilbydes forskellige former for 
        behovsstyret trafik.

     • at den kollektive trafik skal koordineres internt samt med andre trafikformer, især er 
        koordineringen mellem bus- og togtrafik vigtig.

     • at der i den konkrete udformning af den kollektive trafik skal være fokus på miljø og 
        reduktion af CO2 emissioner.

Jernbane
Trekantområdets største byer er indbyrdes forbundet af et dobbeltsporet jernbanenet, som for både person- og godstrafikken indgår i landets overordnede jernbanenet.

Internt i Trekantområdet anvendes togene primært af rejsende uden adgang til bil. Det drejer sig i første række om uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser og i mindre omfang jobpendlere. På længere rejser i Østjylland og mod Odense samt i landsdelsforbindelser spiller togtrafikken en betydende rolle for jobpendlere og erhvervsrejser og konkurrerer her direkte med bilen. Med det seneste køreplanskift (dec. 2015) er der sket væsentlige forbedringer af dele af den interne togbetjening i Trekantområdet. Mellem Fredericia og Aarhus er der således nu i myldretiderne 4 tog i timen.

Den regionale togbetjening er vigtig for kommunerne, idet den kollektive bustrafik, teletaxi og cykeltrafikken er bygget op omkring togbetjeningen af byerne langs banelinjerne. En forbedring af den regionale togbetjening med for eksempel halvtimesdrift vil derfor kunne understøtte, at det vil være attraktivt at bosætte sig i byerne langs jernbanen.

Gennem Trekantområdet krydser landets nord/sydgående og øst/vestgående banelinjer hinanden, og området udgør derved landets vigtigste knudepunkt for såvel den nationale som den internationale godstransport med forbindelse til såvel Europa som Skandinavien.
 
Knudepunktets beliggenhed direkte op ad et tilsvarende motorvejsknudepunkt samt den vigtige erhvervshavn ved Fredericia/Middelfart og med havne i Vejle og Kolding sikrer Trekantområdet en særlig position i forhold til godstrafikken og dermed også en forpligtigelse med hensyn til at tilgodese godstransportens arealmæssige og udviklingsmæssige behov.

Langs dele af det eksisterende banenet sker der således en fortsat udbygning af banenettet til nye terminalanlæg til godstransport. Som led i Taulov Transportcenters fortsatte udbygning som et nationalt multimodalt transportknudepunkt er der pt. en ny reservation af areal langs jernbanen til etablering af to stamspor for udveksling af jernbane- og vejgods.

Som led i Togfonden DK aftalen er det politisk aftalt frem mod 2026 at elektrificere alle de strækninger i Trekantområdet der pt. ikke er elektrificeret.

Togforbindelser mod Hamburg
Baneforbindelsen til Hamburg er meget vigtig for Trekantområdets overordnede tilgængelighed. Hamburg er i sig selv en vigtig destination. Samtidig er Hamburg udgangspunkt for højhastighedstog til mange destinationer i det øvrige Tyskland og i dets nabolande.

Trafikstrømmene over den dansk-tyske grænse er med 73.000 daglige rejsende stor, og er størrelsesmæssig på linje med trafikken over Øresund, væsentlig større end der i fremtiden forventes over Femerbælt, og ikke voldsomt meget mindre end trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, hvor der er knap 100.000 daglige rejsende.

På trods af dette trafikgrundlag er togtilbuddet  over landegrænsen væsentligt mindre end på de øvrige nævnte korridorer, og det nuværende tilbud er ikke konkurrencedygtigt i forhold til bilen.

I en analyse fra 2013 af udarbejdet for 17 østjyske kommuner, er det dokumenteret at rejsetiden Østjylland-Hamburg umiddelbart kan reduceres med op mod 70 minutter, primært ved at stramme op på køreplaner og ved hjælp af administrative procedurer. Herudover er det muligt i takt med forskellige infrastrukturforbedringer, der allerede er besluttet at gennemføre, yderligere at reducere rejsetiden med knap 25 minutter.

Fra statens side er der her og nu ingen planer om forbedringer i togtrafikken mellem Østjylland og Hamburg. Der foreligger en anlægslov for dobbeltsporet Tinglev-Padborg, men der er ikke afsat penge til udbygningen.

På den baggrund bør togoperatørerne (bl.a. DSB) pålægges hurtigst muligt gennem øget fokus og opstramning af køreplaner og fjernelse af administrative procedurer, at opprioritere de direkte togforbindelser mellem Østjylland og Hamburg, så der kan indsættes hurtigere og flere togforbindelser. Desuden bør de allerede besluttede infrastrukturforbedringer, der gennemføres de næste 10 år udnyttes til flere og hurtigere direkte tog Østjylland-Hamburg, og endelig bør det manglende dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg hurtigst muligt gennemføres.

Ny bane Vejle-Billund
Direkte togforbindelse mellem Billund lufthavn og de vigtigste byområder den betjener, har stor betydning for lufthavnens videre udvikling og mulighed for at tiltrække ny ruter og passagerer. Direkte togforbindelse til Billund lufthavn fra Trekantområdets større byer vil, med Billund lufthavns mange ruter til udenlandske knudepunkter, være en vigtig brik for at sikre Trekantområdets internationale tilgængelighed. Endelig vil en baneforbindelse til Billund også øge muligheden for de store turistattraktioner i Billund for at tiltrække publikum.

Med aftale i forligskredsen bag Togfonden DK, fra maj 2014, er det besluttet, at forbindelsen til Billund skal være en konventionel bane via Jelling – i tilknytning til Vejle-Herning banen, og at den skal være færdig senest i 2020. Der er med denne aftale afsat 16 mio. kr. til VVM undersøgelse samt 734 mio. kr. til selve anlægget, inkl. 50 % usikkerhedstillæg. Det er samtidigt besluttet, at elektrificering, kapacitetsudvidelser Vejle - Jelling skal indgå i VVM undersøgelsen, der forventes afsluttet i 2017.

I forbindelsen med den nye bane Jelling-Billund bør den nødvendige kapacitets- og hastighedsudbygning af Grejsdalsbanen gennemføres samtidig med Billund-Jelling banens bygning frem til 2020, så der kan gennemføres direkte tog mod Fredericia, Kolding, og Odense. Billund-Jelling banen bør samtidig i forbindelse med dens anlæg forberedes for elektrificering, så elektrificering gennemføres samtidig med Vejle-Jelling-Herning banen i 2024-26. Ved banens åbning bør der indsættes direkte tog mod Fredericia, Odense og Kolding, og på længere sigt arbejdes med at tilvejebringe mulighed for direkte tog Billund-Aarhus.

Højfrekvent betjening af Fredericia, Kolding og Vejle stationer med hurtige tog, som en del af Timemodellen
Hurtige direkte tog mellem landets større byer skal sikre togtrafikken en større markedsandel i landsdeltrafikken, og skal samtidig sikre en større mobilitet og sammenhæng mellem landsdelene.

Med Togfonden DK- aftalen er det besluttet, at der med den såkaldte Timemodel, skal gennemføres en ambitiøs udbygning af hovedbanenettet mellem København og hhv. Aarhus/Aalborg og Esbjerg, nye banestrækninger, opgraderinger, elektrificering og nye hurtige tog.

Hovedmålet med Timemodellen er, at der skal kunne indsættes hurtige tog mellem København og Aalborg, med stop i Odense og Aarhus på max. 3 timer, og København-Esbjerg på max. 2 timer, med stop i Odense, og med max. 1 time mellem de enkelte byer. Som en del af den præsenterede plan for timemodellen har det været forudsat, at også Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Randers skal betjenes med de hurtige superlyntog, og dermed få fordelen af væsentligt forkortede rejsetider til København.

Gennemførelse af Togfonden DK/Timemodellen projekterne er aftalt i et forlig mellem den daværende SSFR- regering sammen med DF og EL. Da den aftalte primære finansiering – Nordsøolie beskatning – øjensynlig ikke er til stede i fornødent omfang, er det pt. uvist hvordan og hvorledes den nødvendige yderligere finansiering tilvejebringes, og/eller om et eller flere elementer i aftalen udskydes eller opgives. Uanset hvornår og i hvilket omfang planerne gennemføres, bør det sikres, at en kommende togoperatør af de planlagte superlyntog inkluderer en højfrekvente betjening af de tre hovedbyer Fredericia, Kolding og Vejle med hurtige direkte tog mod København, Odense, Aarhus og Hamburg.

Et af elementerne i Togfonden DK er en ny banestrækning over Vestfyn, der skal reducere rejsetiden for persontog. Vejdirektoratet har i sensommeren 2016 offentliggjort en VVM-redegørelse for denne banestrækning, der går fra Blommenslyst vest for Odense til Kauslunde øst for Middelfart. Der er endnu ikke truffet beslutning om den endelige linjeføring, men der er udpeget en interessezone for anlægget i den østlige del af Middelfart Kommune, se kortbilag 12. Udpegningen af interessezonen indebærer, at alle lokalplansager, byggeansøgninger, landzoneansøgninger, udstykninger m.v. der vedrører arealanvendelse eller ændret udnyttelse af ejendomme inden for interessezonen skal sendes i høring hos Vejdirektoratet.

Et andet element i Togfonden DK er en ny banestrækning over Vejle Fjord mellem Brejning og Daugård. Vejdirektoratet har ultimo 20016 offentliggjort en VVM-redegørelse for denne banestrækning. Der er ikke truffet endelig beslutning om strækningen, herunder linjeføring, men der er udpeget en interessezone for anlægget i den østlige del af Vejle Kommune, se kortbilag 12.
 
Hyppigere togbetjening internt i Trekantområdet
Bedre intern togbetjening i Trekantområdet kan medvirke til i endnu højere grad at gøre Trekantområdet til et sammenhængende arbejdskraftopland, og samtidig udgøre et reelt alternativ for mange bilpendlere, og dermed modvirke trængsel på vejene. Det vil alt i alt øge muligheden for vækst og velstand i Trekantområdet.

Der har igennem en del år været arbejdet på at etablere en ny station/stoppested i Erritsø, med henblik på at betjene Erritsø-området, inklusiv det store uddannelsesområde, med regionaltog. Trafikstyrelsen har i en stationsanalyse fra 2014 konkluderet, at potentialet for en regionaltogsstation placeret ved Snaremosevej i Erritsø er så lovende, at der bør udarbejdes et egentligt beslutningsgrundlag til videre politisk behandling. Der er endnu ikke fra statslig side fulgt op på denne konklusion, men i overensstemmelse med Trafikstyrelsens anbefaling bør der hurtigst muligt udarbejdes et beslutningsgrundlag for en sådan regionaltogsstation ved Snaremosevej i Erritsø, samt snarest muligt anlægge den.

Når og hvis de planlagte kapacitetsmæssige udbygninger på Vestfyn og i Østjylland, der er inkluderet i Togfond DK projektet, er gennemført, giver det imidlertid mulighed for en væsentlig forbedring af den lokale togbetjening. Der bør derfor etableres en hyppigere togbetjening med faste minuttal og 3-4 tog i timen i alle dagtimer, mellem Billund/Give/ Aarhus via Vejle og Fredericia mod hhv. Kolding og Vejen/Vojens og mod Odense via stoppesteder i Erritsø og på Vestfyn.

Det vil vi

Arbejde for hyppigere og hurtigere togforbindelser til Hamburg.

Arbejde for ny bane Vejle-Billund.

Arbejde for højfrekvent betjening af Fredericia, Kolding og Vejle stationer med hurtige tog, som en del af Timemodellen.

Hyppigere togbetjening internt i Trekantområdet, herunder etablering af regionaltogsstation i Erritsø.

Der skal i planperioden udarbejdes en sammenhængende plan for styrkelse af den kollektive trafik inden for hele Trekantområdet, med henblik på at styrke bosætning og erhvervsfremme..

Det vil vi - Haderslev Kommune

Arbejde for at Vojens Station udvikles til at blive et aktiv i integrationen af Haderslev Kommune med den øvrige del af Trekantområdet på det overordnede jerbanenet, gennem et veludviklet banegårdsområde og hurtige og hyppige togforbindelser.

Faktaboks - Haderslev Kommune

Haderslev Kommune har ansvaret for de lokale busruter. Den kollektive bustrafik i Haderslev kommune er suppleret med tilbudet Flextur, som er en fleksibel kørselsordning, der tilbyder dør til dør kørsel.

Trafikselskabet Sydtrafik varetager planlægningen og koordineringen af de regionale og kommunale busruter og kørselsordningen Flextur.

Sydtrafik skal i henhold til lovgivningen udarbejde en trafikplan hvert 4. år.

Busruterne planlægges på baggrund af Sydtrafiks trafikplan 2014 og forslag til Haderslev Kommunes  Trafikplan for kollektivtrafik fra 2011.  Med implementeringen af trafikplanerne, som blev igangsat i 2012, er der skabt et kollektiv rutenet der binder kommunen  og kommunerne bedre sammen. Forbindelserne mellem Haderslev, Vojens og Gram er styrket betydeligt, og forbindelserne mellem disse og de øvrige byer er forbedret på en del ruter. Ændringer i skolestrukturen, og indførelsen af ungeuniverser har betydet passagergrundlag for en række ekstra afgange mellem centerbyer og lokalbyer, som har bidraget til en samlet forbedret forsyning.

Den kollektive trafikbetjening har forskellige vilkår i kommunen. Der er bybusser i Haderslev, hvor der er et tilpas stort kundegrundlag for busdriften. En stor del af kommunens befolkning er bosat i landdistrikterne og bor for spredt i forhold til at opretholde en optimal kollektiv trafikbetjening. I den praktiske ruteplanlægning søges landsbyerne og de tættere befolkede landdistrikter i videst muligt omfang betjent med de eksisterende ruter, oftest skoleruter.

Kørselsordningen Flextur er et supplement til busruterne. Flextur tilbyder dør til dør kørsel og er velegnet til lejlighedsvise transportbehov. Flextur er et tilbud om kollektiv trafik også  i landdistrikterne. Herudover udbredes konceptet "delebil" i hele landet, hvor man i små og større grupper kan gå sammen om at leje en elbil. I Haderslev Kommune drives dette koncept af det private erhvervsliv.

Byrådet har vedtaget at indføre gratis kørsel med den kollektive trafik for skolebørn 0. - 10. klasse. Udover de fordele, der opnås for skoler, skolebørn og forældre, er dette med til at udnytte kapaciteten i busserne bedre og skabe grundlag for at opretholde den forbedrede betjening på ruterne. Herudover opretter Haderslev Kommune, Børne- og Kulturservice, Skoleafdelingen lukkede skoleruter efter behov i samarbejde med skolerne .

Der er en færgeforbindelse fra Aarøsund til Aarø, der drives af Haderslev Kommune. Færgehavnen i Aarøsund er forbundet med Haderslev og lokalbyer af lokale busruter.

 

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57