Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

5.1.1 De overordnede veje

Retningslinje
  • Til planlagte og foreslåede veje reserveres arealer. Nye vejtilslutninger og vejadgange begrænses eller undgås på det overordnede vejnet.

Eksisterende, overordnede veje fremgår sammen med planlagte og foreslåede veje af ovenstående kort samt kortbilag 12.

Redegørelse

Det overordnede vejnet består af motorveje, andre statsveje og kommunale veje af større betydning. Staten (Vejdirektoratet) er vejbestyrelse for motorvejene samt andre overordnede landeveje, mens de enkelte kommuner i Trekantområdet bestyrer det resterende vejnet.
 
Kommuneplanen går på 3 ben i forhold til infrastrukturen:

     1. Arealreservationer til nye veje, jf. kortbilag 12.

     2. Kommunernes mere kortsigtede, konkrete projekter på statsvejene, der har betydning for
         afvikling af den lokale og regionale trafik mellem de overordnede korridorer og lokale og
         regionale mål.

     3. ”Det vil vi”-bokse, hvor Trekantområdets infrastrukturstrategi kommer til udtryk i form af 
         kommunernes ønsker til, hvilke projekter staten bør prioritere, og som kommunerne i 
         fællesskab arbejder på bliver fremmet.

Arealreservationer
Arealreservationer til nye veje skal sikre, at trafikken såvel internt i Trekantområdet som i forhold til de øvrige landsdele samt udlandet kan afvikles så problemfrit som muligt. Der må ikke udlægges arealer til andre formål inden for reservationerne, medmindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer.

Arealreservationerne er inddelt i planlagte og foreslåede veje:

     • Planlagte veje omfatter overordnede vejanlæg, hvor der er fastlagt linjeføring.

     • Foreslåede veje omfatter overordnede anlæg, som det overvejes at udføre på længere 
        sigt, sandsynligvis først efter planperiodens udløb.

Det overordnede vejnet bærer størstedelen af biltrafikken i Trekantområdet, hvorfor det er vigtigt af såvel fremkommeligheds- som trafiksikkerhedsmæssige hensyn, at antallet af nye vejtilslutninger og –adgange begrænses til det mindst mulige. Der henvises til vejreglernes anbefalinger om afstande mellem sidevejstilslutninger afhængig af vejklasse.

Strategiske undersøgelser, VVM’er og anlægslove for statslige vejprojekter
Transportministeriet/Vejdirektoratet har dels udarbejdet en række strategiske analyser af det overordnede vejnet og dels gennemført flere VVM-undersøgelser/anlægslove for det overordnede vejnet, hvor anlægget endnu ikke er gennemført. Jævnfør Trekantsområdets infrastrukturstrategi, er de, der har relevans for Trekantområdet, listet nedenfor.

E20 over Fyn
Der foreligger anlægslov for udvidelse til 6 spor for strækningen fra Nørre Aaby mod Odense SØ, og af hensyn til de allerede konstaterede trængselsproblemer bør udbygningen gennemføres hurtigst muligt

E20/E45 Fredericia-Kolding
Der er gennemført VVM med tilhørende planlægningsbyggelinjer for motorvejsstrækningen Fredericia-Kolding Vest, inkl. udbygning af tilslutningsanlæg Fredericia S. Udbygningen bør gennemføres snarest muligt.

Ny parallelforbindelse over Lillebælt
En parallelforbindelse, umiddelbart ved siden af den nuværende Ny Lillebæltsbro, er den løsning, der anbefales samlet af alle kommuner i Region Syddanmark.

Behovet for ekstra vejkapacitet over Lillebælt vil formentlig opstå inden for en 15-årig periode. Da et sådant anlæg, inklusiv miljøundersøgelser og projektering tager en længere årrække at gennemføre, bør der snarest muligt tages principiel beslutning om, at en parallelforbindelse er den måde, kommende kapacitetsproblemer på vejforbindelsen over Lillebælt skal løses. Den videre planlægning skal igangsættes i god tid, inden kritisk trængsel over Lillebælt opstår. Ved det videre planlægningsarbejde for en parallelforbindelse bør det afklares, hvorvidt der skal være tale om en ren vejforbindelse eller en kombineret vej og bane forbindelse. De betydelige negative konsekvenser en parallelforbindelse, der også inkluderer en højhastighedsbane, vil indebære for Fredericia, skal i den forbindelse indgå med stor vægt. I det videre planlægnings-
arbejde bør en reduktion af støjbelastning omkring såvel nuværende som kommende parallelforbindelse desuden indgå som en vigtig del.

Motorvejsforbindelse mod Hamburg/grænsen

E45/A7 forbinder Trekantområdet/Østjylland med Hamburg og er den vigtigste trafikkorridor for den danske vareeksport. Der bør derfor være et betydelig fokus på at forebygge trængsels-
problemer på denne motorvejskorridor. På strækningen syd for Kolding mod Christiansfeld/
Haderslev er der begyndende trængselsproblemer, ikke mindst på grund af mange lastbiler på strækningen.

Der vil være et udbygningsbehov mellem Kolding og Christiansfeld, og evt. senere videre syd på mod Haderslev/Aabenraa.

For strækningen fra Haderslev mod Kolding vil en ny midtjysk motorvej være den mest hensigtsmæssige måde at forebygge kritisk trængsel. Der bør derfor umiddelbart igangsættes en forundersøgelser af en ny midtjysk motorvej med henblik på en VVM undersøgelse umiddelbart herefter, der kan fastlægge den endelige linjeføring. En sådan linjeføring bør fastlægges, så den kan modvirke de trængselsproblemer, der allerede nu kan imødeses på E45 rundt om Kolding og syd for Kolding mod Haderslev inden for en kortere årrække.

Ny midtjysk motorvej
Anlæg af en ny midtjysk motorvej fra Haderslev-Billund-Give-Hobro er den oplagte mulighed for at virkeliggøre den vigtige målsætning om vækst og udvikling i hele landet samt løse to store problemer i den jyske nord-syd trafik. For det første at give Billund Lufthavn og de store turistattraktioner i Billund en tiltrængt førsteklasses vejbetjening, og dernæst en nødvendig yderligere aflastning af E45 i hele Østjylland – ikke mindst ved Vejle Fjord og rundt om Kolding.

Billund Lufthavn – og de store turistattraktioner i Billund - mangler i dag en højklasset opkobling til motorvejsnettet.

En særlig problematik er omkring Vejle Fjord, hvor motorvejen blev udvidet i 2010-13, men hvor trafikken fortsat udvikler sig meget kraftigt. Alene i årene fra 2014 til 2016 er trafikken over Vejle Fjord i gennemsnit steget med 6,3 % pr. år. Med den nuværende stigningstakt vil der, såfremt der ikke forinden sker en aflastning, i løbet af meget få år og allersenest omkring i 2025-2030, være behov for aflastning i form af en ny midtjysk motorvej, eller alternativt en ny bro over Vejle Fjord. Strækningen rundt om Kolding er en af landets mest belastede 4-sporede motorvejsstrækninger. En ny midtjysk motorvej vil være en oplagt løsning på trængselsproblematikken på alle dele rundt om Kolding.

Som led i de strategiske undersøgelser – igangsat som en del af ”Grøn Transport”-aftalen – er der gennemført flere analyser af en såkaldt midtjysk motorvejskorridor. Med den afsluttende analyse – afrapporteret ultimo 2013 og opdateret i 2016 - er der nu formelt set tre principielle linjeføringer, der kan kombineres på de enkelte delafsnit.

De hidtidige gennemførte analyser tyder på, at ny midtjysk motorvej i bedste fald kan aflaste E45 ved Vejle Fjord for 20-25 % af trafikken, og at en ny midtjysk motorvej med en intern rente på 8,5-9,0 % har en meget høj samfundsøkonomisk rentabilitet, såfremt den aflaster E45 i dette omfang.

Analyserne viser også at for at en ny midtjysk motorvej skal kunne aflaste E45, specielt ved Vejle og Kolding, skal den have fat i E45 både omkring Haderslev, og med en tværforbindelse til i E20 mod øst ved Smidstrup/Skærup. Analyserne viser desuden, at jo længere mod vest en linjeføring går, jo mindre vil aflastningen af E45 ved Vejle og Kolding være og at en linjeføring vest om Billund formentlig vil medføre en ret begrænset aflastning af E45 ved Vejle og Kolding.

Kort over linjeføringer i forundersøgelser
Kortet viser de linjeføringer der undersøges i de besluttede VVM/forundersøgelser 2017-2019. Kilde: http://www.vejdirektoratet.dj/DA/vejprojekter

den nu igangsatte VVM for strækningen Haderslev-Billund-Give og forundersøgelse Give-Hobro  forundersøgelserne, og efterfølgende WM vurdering,  bør der lægges særlig  vægt på at identificere den linjeføring, der på en og samme  tid bedst  muligt  giver Billund  Luft­ havn den bedst mulige opkobling til motorvejsnettet mod syd, øst og nord, og samtidigt bedst muligt  aflaster E45 - specielt ved Vejle Fjord og rundt om Kolding.

I forundersøgelser og efterfølgende VVM bør der indgå linjeføringer både øst og vest om Billund. I den nu igangsatte VVM for strækningen Haderslev-Billund-Give politiske aftale er det ikke specifikt tilkendegivet, at der i forundersøgelse/VVM indgår der ikke VVM af en tværforbindelse mellem den ny midtjysk motorvej med tilslutning til E20 mod øst mellem Vejle og Kolding, men alene en trafikal undersøgelse. Vejdirektoratets hidtidige analyser har med tydelighed vist, at en sådan tværforbindelse er meget afgørende for omfanget af aflastning af Vejlefjordbroen, og vil samtidig også være afgørende for en god og direkte forbindelse til Billund Lufthavn fra Trekantområdet og Fyn/Sjælland. En VVM af en tværforbindelse bør derfor indgå i VVM vedr. strækningen Haderslev-Billund-Give.

E45 i Østjylland
E45 op gennem Jylland er den vigtigste rygrad i den nord-syd gående trafik og er under et kapacitetsmæssigt pres. Den trafikale udvikling har i de seneste år i vid udstrækning overhalet de trafikale beregninger, der indgik i de strategiske undersøgelser. På de fleste strækninger af E45 mellem Haderslev og Randers er det forventede trafikniveau i 2030 * allerede realiseret i 2015 eller forventes realiseret i løbet af en kortere årrække. Det kan dermed konstateres, at behovet for kapacitetsudvidelser på E45 i Østjylland er yderligere aktualiseret.

I statens strategiske undersøgelser blev det konkluderet, at der inden 2030 vil opstå kritiske kapacitetsproblemer på en række strækninger og ved en række tilslutningsanlæg. Der vil være tale om kapacitetsproblemer, der dels ikke kan vente til 2030 med at blive løst, og dels lige så meget skyldes lokal og regional trafik, der således ikke bliver afhjulpet med en ny midtjysk motorvej. Det drejer sig om at løse følgende trængselsproblemer:

     • Strækningen Aarhus-Skanderborg, hvor der allerede i dag er kritisk trængsel og
        derfor er et akut behov for en kapacitetsudvidelse.

     • Der vil være behov for udbygning af en række tilslutningsanlæg, bl.a. Kolding Ø
        og ved Horsens, for at forhindre yderligere trængsel på strækningerne.

     • Uden en Ny midtjysk motorvej i 2030 vil yderligere udbygninger af E45 mellem
        Haderslev og Randers være nødvendig.

Med finanslovsaftalen for 2017 er det også besluttet over de næste ca. 3 år at udvide strækningen fra Skanderborg S til Aarhus S fra 4 til 6 spor. Derefter bør der inden for en kortere årrække gennemføres en række yderligere nødvendige udvidelser, herunder omkring Kolding og mellem Vejlefjordbroen og Skanderborg, så der samlet gennemføres de nødvendige tiltag så den nødvendige kapacitet på E45 kan opretholdes, indtil en ny midtjysk motorvej omkring 2030 kan være anlagt i sin fulde udstrækning.

Øvrige projekter på statsveje
Ud over de store projekter på de overordnede statsvejs korridorer er der også et behov for en række projekter på statsvejene, der har betydning for afvikling af den lokale og regionale trafik mellem de overordnede korridorer og lokale og regionale mål. Det drejer sig om:

     • ”Borgmestervejen” syd om Vejle.

     • Opgradering af Rute 30 mellem lufthavnsrundkørslen i Billund og Karlskovrundkørslen.

     • Udbygning af Rute 25 mellem Hjarup og Vamdrup til motortrafikvej.

     • Udbygning af Rute 47 mellem Haderslev E45 Hammelev og Vojens.

     • Etablering af en vestvendt rampe ved tilslutningsanlæg 59 Fredericia S på E20.

     • Etablering af vestvendte ramper ved tilslutningsanlæg 67 Vejen Ø på E20.

     • Fremme af tilslutning af Firhøjevej til Rute 28, omfartsvejen nord om Billund og Vandel.


* Vejdirektoratets lavvækst scenarie, som svarer til Landstrafikmodellens vækstforventninger.
 

Turisme og arbejdspladser i og omkring Billund
Fremtiden for Billund by tegner sig med en fortsat erhvervsudvikling, herunder udvikling af blandt andet Billund Lufthavn og attraktionerne i området ved LEGOLAND og Lalandia mv. En udvikling som på turistsiden er drivkraften i Trekantområdet, og som dermed skaber synergi til hele området. Billund by vil således i de kommende år få stadig nye og større aktiviteter, der samtidig vil øge behovet for en god og sikker trafikafvikling for alle. Derfor er det nødvendigt, at den overordnede trafikstruktur planlægges, så infrastrukturen og trafikkens funktion sikres de kommende år i Billund by og omegn.

Tilslutning af Firhøjevej til Rute 28 nord om Billund og Vandel
En væsentlig forudsætning for en god trafikafvikling er, at Firhøjevej udvides, forlænges og forbindes til Lufthavnsvej nord om Billund og Vandel inden 2025. Med denne forbin- delse vil det være muligt at fordele trafikken på det overordnede vejnet med direkte adgang til de store attraktioner i den nordøstlige del af Billund og derved reducere konflikterne med de mange lette trafikanter. Samtidig kan modulvogntog og den øvrige tunge trafik til og fra Cargo helt fjernes fra vejene i byen. Firhøjevej vil sammen med Vejlevej skabe adgang til de planlagte turismeområder. Det bemærkes at en ny vejtilslutning af Firhøjevej til Rute 28, Lufthavnsvej vil kræve Vejdirektoratets godkendelse, og at Vejdirektoratet ikke har taget stilling til en sådan tilslutning.

Opgradering af Rute 30 mellem lufthavnsrundkørslen i Billund og Karlskovrundkørslen
Billund Lufthavn, virksomhederne med de mange arbejdspladser og de store turistattraktioner i Billund mangler i dag en højklasset opkobling til motorvejsnettet.

I 1990’erne blev der arbejdet for at etablere gode, højklassede vejforbindelser, som skabte forbindelse mellem Billund og den østjyske motorvej. Motortrafikvejen Bredsted-Vandel blev etableret og en hurtig forbindelse til Vejle blev skabt. Det samme skete med Diagonalvejen fra Horsens til Karlskovrundkørslen.

Forbindelsen mellem Karlskovrundkørslen og Lufthavnsrundkørslen er relativt smal, og her forekommer uheld og fremkommelighedsproblemer. Baggrunden herfor er, at vejen har en lavere standard end de tilstødende hovedlandevejsstrækninger, Diagonalvejen og Billund omfartsvej.

Derfor bør vejen opgraderes og renoveres, og dette kan ikke afvente etableringen af en ny midtjysk motorvej.

Rute 30 er ikke en del af Ministerens Vejplan.

Redegørelse - Haderslev Kommune

Forslag til udbygning af vejnettet
Vejnettet i Haderslev Kommune udbygges løbene. De mulige nye trafikveje omtales her.

Nordvestlig omfartsvej
Haderslev Kommune har arbejdet med byudvikling mod nordvest, og derfor arbejdet med muligheden for en nordvestlig omfartsvej til vejbetjening af dette område. Omfartsvejen forudsættes at forløbe i en strækning fra Ribe Landevej nordvest om Haderslev by og forbindes med Omkørselsvejen ved Christian X´s Vej. Der er udarbejdet en undersøgelse af hvilken effekt omfartsvejen forventes at kunne få for trafikken på den inderste del af Ribe Landevej. Analysen er gennemført i forbindelse med skitseforslaget for udbygning af strækningen Haderslev – Vojens. Undersøgelsen viser at ca. 25 % af trafikken vil kunne flyttes over på denne nye vej. Det svarer nogenlunde til den forventede trafikvækst i analyseperioden.

Dele af denne vej (fra Ribe landevej til Simmerstedvej) er en væsentlig forudsætning for fremtidig udvikling af Haderslev Vest.

Sydøstlig omfartsvej
En trafikanalyse fra 2008 viste, at der ikke var basis for anlæggelse af en omfartsvej sydøst om Haderslev og Starup. Det drøftes midlertidigt om det vil være en fordel at anlægge en sydøstlig omfartsvej på strækningen fra Aabenraavej til Vilstrupvej og fra Lundingvej til Starup Skolevej. Herved vil trafikken reduceres væsentligt forbi de 2 skoler: Hjortebroskolen og Starup Skole.

Hovedvej 47, Haderslev – Vojens
Gennem de senere år har trafikanterne oplevet tiltagende trafikproblemer på vejstrækningen imellem Vojens og Haderslev. Problemerne opstår først og fremmest i forbindelse med den daglige trafik mellem boliger og arbejdspladser. Konsekvensen er tæt trafik, til tider kø-kørsel, der danner barriere for såvel krydsende som indsvingende trafik fra sideveje. Disse ulemper mærkes især i byerne. Med tæt trafik stiger risikoen for trafikuheld. Risikoen er størst i de mange store og mindre kryds.

Der er tidligere udarbejdet et skitseprojekt for udbygning af strækningen. Forslaget er at, der etableres en ny vej fra jernbanen i Vojens til Kestrupvej, hvorfra den eksisterende vej udbygges indtil den eksisterende rundkørsel ved de vestlige motorvejsramper. De eksisterende vejtilslutninger og overkørsler lukkes, og der etableres et hankeanlæg nord for Østergade i Vojens, et imellem Kestrupvej og Styding samt et ved Hammelev vest. Vejen etableres som en 4-sporet vej fra hankeanlægget ved Østergade til motorvejen.

Et andet forslag er en forlægning og udbygning af strækningen nord for Haderslev sygehus. Forslaget baserer sig på det tidligere skitseforslag med ny vejføring ved sygehuset.

Vejudlæg kan ses på ovenstående kort

Det vil vi

Arbejde for udbygning af E20 fra Nørre Aaby frem mod Odense SØ.

Arbejde for udbygning af E20/E45 Fredericia-Kolding.

Arbejde for ny parallelforbindelse over Lillebælt.

Arbejde for forebyggelse af trængselsproblemer på motorvejen mod Hamburg.

Arbejde for anlæg af ny midtjysk motorvej, der både kan aflaste E45 ved Vejle Fjord og rundt om Kolding og betjene Billund Lufthavn.

Arbejde for udbygning af E45 i Østjylland.

Arbejde for de øvrige projekter på statsvejene.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57