Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

1.1.1 Bymønstret

Retningslinje

Arealudlæg til byudvikling skal ske i henhold til bymønstret, der er angivet på ovenstående kort samt kortbilag 1, og arealerne overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægningen. Arealudlæg til byudvikling skal ske i henhold til bymønstret, der er angivet på ovenstående kort samt kortbilag 1, og arealerne overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægningen.

Redegørelse

For at gøre byerne mangfoldige og levende skal bosætning og byudviklingen i Trekantområdet hovedsageligt ske i tilknytning til hovedbyerne, hvor der i forvejen er mange funktioner, der skaber byliv. Men byudvikling kan også ske i centerbyer eller lokalbyer.

Der lægges vægt på, at der i den kommende planperiode er sikret arealudlæg til byerne, som svarer til det forventede behov med hensyn til rummelighed og beliggenhed. De samlede arealudlæg er stort set de samme som i kommuneplanen fra 2013, men der er i flere af kommunerne sket en mindre regulering og omfordeling af nogle af arealudlæggene. Disse mindre justeringer kan foretages, hvis de er forenelige med interesserne i det åbne land og hensynet til forebyggelse af miljøkonflikter.

Planlægningen skal ske under hensyntagen til naturområder, landskabsinteresser, rekreative, klimatilpasnings- og kulturhistoriske interesser, drikkevandsinteresser og under hensyntagen til i øvrigt at forebygge klima- og miljøkonflikter. Der skal således være en klar adskillelse af miljøbelastende og miljøfølsom anvendelse.

Udviklingen på landet skal ske ved at styrke de kvaliteter, som karakteriserer det enkelte område eller den enkelte landsby. Udviklingen skal ske med henblik på at undgå affolkning og funktionstømning og i samarbejde med lokale kræfter såsom lokalråd, LAG (Landdistrikternes AktionsGrupper) med flere. Landdistrikterne har flere funktioner som f.eks. bosætning, industrilandbrug, produktionsvirksomheder, naturlandskab, småturisme, rekreativt fritidslandskab med videre.

Det er muligt at tage overflødiggjorte landbrugsbygninger i brug til f.eks. erhvervsformål. Først bør der dog tages stilling til, om virksomheden har en karakter, der vil være uhensigtsmæssig i en overflødiggjort landbrugsbygning, hvis virksomheden på sigt får behov for at udvide. Denne type virksomheder bør henvises til en placering i et egentligt erhvervsområde.

Bymønstret i Trekantområdet defineres af det eksisterende netværk af byer, som består af hovedbyer, centerbyer, lokalbyer og landsbyer.

Redegørelse - Haderslev Kommune

I Haderslev Kommuneplan 2013 består kommunens bymønster af to niveauer af byerne: Centerbyer og lokalbyer. I Trekantområdets fælles kommuneplan indeholder strukturen for bymønstret fire niveauer: Hovedbyer, centerbyer, lokalbyer og landsbyer.

Haderslev Kommunes bymønster tilpasses Trekantområdets bymønster ved få ændringer. Haderslev bliver hovedby og kommer på niveau med de største byer i Trekantområdet. Vojens og Gram forbliver centerbyer. Alle lokalbyer forbliver lokalbyer.

Det nye bymønster:

Hovedby: Haderslev

Centerbyer: Vojens og Gram

Lokalbyer: Over Jerstal, Sommersted, Hammelev, Bevtoft, Marstrup, Hoptrup, Arnum, Nustrup, Fjelstrup, Øsby og Sønder Vilstrup.

 

Faktaboks

Hovedbyer
Byerne: Fredericia, Grindsted, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle er vigtige er for udviklingen af Trekantområdet som storbyregion.

Hovedbyerne rummer koncentrationen af arbejdspladser, detailhandel, uddannelses- og kulturinstitutioner, kommunal administration, trafikknudepunkt for den kollektive trafik, havn med mere.

Centerbyer
Billund, Brørup, Børkop, Christiansfeld, Egtved, Ejby, Give, Gram, Holsted, Jelling, Lunderskov, Nørre Aaby, Rødding, Strib, Vamdrup og Vojens er centerbyer.

Centerbyerne har en bred vifte af privat og offentlig service, arbejdspladser, detailhandel, god kollektiv trafikbetjening med videre.

Lokalbyer
Billund Kommune: Filskov, Hejnsvig, Stenderup/Krogager, Sdr. Omme og Vorbasse. Fredericia Kommune: Taulov, Skærbæk, Egeskov/Bøgeskov/Trelde og Bredstrup/Pjedsted.


Haderslev kommune: Over Jerstal, Sommersted, Hammelev, Bevtoft, Marstrup, Hoptrup, Arnum, Nustrup, Fjelstrup, Øsby og Sønder Vilstrup.

Kolding Kommune: Almind, Agtrup/Sdr. Bjert, Eltang, Harte, Hejls, Hejlsminde, Jordrup,  Sdr. Stenderup, Sjølund, Skanderup, Stepping, Taps, Vester Nebel, Viuf, Ødis.

Middelfart Kommune: Brenderup, Båring-Asperup, Gelsted, Harndrup og Kauslunde.

Vejen Kommune: Askov, Bække, Føvling, Gesten, Glejbjerg, Hovborg, Jels, Lindknud, Lintrup, Læborg, Skodborg, St. Andst, Sdr. Hygum og Øster Lindet.

Vejle Kommune: Andkær, Bredal, Bredsten, Brejning–Gauerslund, Gadbjerg, Givskud, Gravens/Ågård, Grejs, Gårslev, Jerlev, Ny Højen, Nørup/ Ny Nørup/ St. Lihme, Skibet, Skærup, Smidstrup, Thyregod, Vandel, Vonge og Ødsted.

Lokalbyerne har skole, et vist udbud af service og detailhandel og lokalt orienterede arbejdspladser. Lokalbyerne vil typisk være byzonebyer, men kan også være beliggende i landzone.

Lokalbyer og landsbyer fungerer i stor udstrækning som en form for forstæder, jo tættere beliggende de er ved Fredericia, Kolding og Vejle.

Landsbyer
Landsbyer er en større eller mindre samling huse beliggende i det åbne land.

I landsbyerne må der kun foregå huludfyldning og en meget begrænset udvikling, og der skal altid tages hensyn til landsbyens struktur og særlige kvaliteter. I det åbne land må der som hovedregel ikke tillades ny, spredt bebyggelse.

Det vil vi

Synliggøre Trekantområdet som en samlet storbyregion.

Tage initiativ til at samarbejde med de øvrige kommuner i det østjyske område.

Styrke forbindelsen til metropolen Hamborg og det nordtyske opland.

Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57