Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

Forside / kp13 / Hovedstruktur og retningslinjer / Kulturhistorie / Bygninger / Bygninger: redegørelse

Bygninger: redegørelse

Fredede og bevaringsværdige bygninger
Fredede bygninger

Kulturministeriet har ansvaret for de fredede bygninger. Kulturministeren træffer beslutning om fredning, og Kulturstyrelsen har ansvaret for registrering og administration af de fredede bygninger.

Der er i Haderslev Kommune 146 fredede bygninger. Heraf er en meget stor del beliggende i Haderslev (hovedparten i bymidten). Men der er også enkelte fredede bygninger i kommunens mindre byer og i landområderne.

De fredede bygninger repræsenterer mange forskellige bygningstyper. Eksempelvis kan nævnes Gram Slot, Bevtoft Præstegård, Christiansdal Vandkraftværk, Haderslev Posthus, Sct. Severin Skolens hovedbygning og et stort antal borgerhuse i Haderslev.

Kulturstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger og skal tage stilling til alle former for ændringer af fredede bygninger, herunder alle istandsættelser og restaureringer.

De fredede bygninger er registreret i Kulturstyrelsens database: Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). Følg link til databasen i højre spalte.

De fredede bygninger er vist på kortbilaget, der kan ses her.

Bevaringsværdige bygninger

Haderslev Kommune har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunen står for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner.

Der er foretaget en registrering af bygningers bevaringsværdi i tre af de gamle kommuner, som nu - helt eller delvis - er en del af Haderslev Kommune. Det er Christiansfeld Kommune (1992), Haderslev Kommune (1990) og Vojens Kommune (2003).

Registreringerne er udført efter den såkaldte SAVE-metode, der er en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitet
  • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen:

  • 1-3 er høj bevaringsværdi
  • 4-6 er middel bevaringsværdi 
  • 7-9 er lav bevaringsværdi

Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie. Herunder om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk, og endeligt om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden.

I de tidligere Haderslev og Christiansfeld Kommuner er alle bygninger, der er opført før 1940, registreret og vurderet. Registreringerne i disse kommuner er indberettet i Kulturstyrelsens database: Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). Registreringerne er endvidere vist i kommuneatlas, som er omtalt senere i dette afsnit.

I den tidligere Vojens Kommune er alle bygninger, der er opført før 1950 registreret, men der er kun fortaget en vurdering af bygninger med karakteren 1-4. Registreringen i den tidligere Vojens Kommune er ikke indberettet i Kulturarstyrelsens database, men den er samlet i kommunens egen database.

I Haderslev Kommuneplan 2009 er alle bygninger, der har opnået bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i en SAVE-registrering, udpeget som bevaringsværdige. Dvs. at alle bygninger med høj bevaringsværdi og bygninger med den højeste karakter i gruppen middel bevaringsværdi regnes som bevaringsværdige. Det drejer sig om i alt 2742 bygninger. De bevaringsværdige bygninger er vist på kortbilaget, der kan ses her.

Det er målet at gennemføre en opdateret og udvidet SAVE-registrering i den nye planperiode, sådan at registreringen omfatter bygninger i hele Haderslev Kommune. Herefter skal der foretages en revision af kommuneplanens udpegning af bevaringsværdige bygninger, sådan at hele kommunen bliver omfattet.

Hidtidig kommuneplanlægning

I forhold til den hidtidige kommuneplanlægning er udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Haderslev Kommuneplan 2009 konkretiseret og udvidet til at omfatte en større del af kommunen. Denne udpegning videreføres i Haderslev Kommuneplan 2013

Planstrategi

Kulturarven indgår som et af Byrådets fokusområder, hvor det fremgår, at Byrådet vil arbejde for at :

  • Udarbejde en strategi for udvikling af de tre centerbyer med konkrete mål for forskønnelse, bygningskultur, trafik, rekreative områder m. m. En særlig fokus på Haderslev bys kvaliteter i forhold til arkitektur og kultur indgår heri, og
  • Styrke og videreudvikle områdets arkitektoniske kvaliteter og bykvaliteter, herunderbevare områdets kulturmiljøer samt kulturhistoriske bygninger og anlæg.

Kommuneplanens mål og retningslinjer for bevaringsværdige bygninger ligger i forlængelse af planstrategien.

Kommuneatlas

Der er udarbejdet kommuneatlas for to af de gamle kommuner, som nu - helt eller delvis - er en del af Haderslev Kommune. De to atlas er:

  • Kommuneatlas Haderslev, 1991
  • Kommuneatlas Christiansfeld, 1992

De to atlas indeholder bl.a. en beskrivelse af byhistoriske hovedtræk og arkitektoniske bykvaliteter, herunder en kortlægning og registrering af de bebyggede strukturers og de enkelte bygningers bevaringsværdi. De bebyggede strukturer omfatter såvel byer som landsbyer og andre bebyggelser i landområderne.

Den registrering af bygningernes bevaringsværdi, der er udført i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneatlasserne, er en del af grundlaget for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan 2013, jf. redegørelsens afsnit om bevaringsværdige bygninger.

De to kommuneatlas kan findes ved hjælp af disse link:
Kommuneatlas_Haderslev.pdf 
Kommuneatlas_Christiansfeld.pdf.

Huse i Haderslev

Haderslev Kommune har i samarbejde med Miljøministeriet fået udarbejdet bygningsregistranten "Huse i Haderslev". 1. bind blev udgivet i 1982, og 2. bind i 1987.

Registranten omfatter ejendommene i det centrale byområde i Haderslev. For hver ejendom er gengivet et eller flere fotografier af bebyggelsen, en bygningsbeskrivelse og en historisk redegørelse efterfulgt af bemærkninger til husenes ydre udformning og forslag til forbedringer. Registranten kan ses på biblioteket og hos Haderslev Kommune, Teknik og Miljøservice.

Statslige interesser

De statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i  Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013, Miljøministeriet.

Det fremgår af oversigtens kapitel 8.3 Kulturarv, at det bl.a. er Miljøministeriets mål, at kommunerne gennem udpegningerne i kommuneplanen fremmer en formidling af kulturarven med vægt på kulturmiljøer, bygninger og andre kulturhistoriske bevaringsværdier, der retter sig mod sporene efter menneskers virksomhed i forskellige perioder.

I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14 skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

I kommuneplanen skal der udpeges værdifulde kulturmiljøer både i byerne og på landet, og kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer for lokalplanlægning af udpegede kulturmiljøer.

Sektorlovgivning
Bygningsfredningsloven

Det fremgår af kapitel 5 i bygningsfredningsloven (Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer), at en bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt.

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, må i henhold til loven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning.

Hvis en bygning også er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan eller byplanvedtægt gælder særlige regler. Følg link til lovteksten øverst i højre spalte.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB)

Bygningsfredningsloven

Planloven

Statslige interesser i kommuneplanlægningen



Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57