Hovedstruktur og retningslinjer
Rammer for lokalplanlægning
Hvad gælder for mig
Kommuneplantillæg

Forside / kp13 / Hovedstruktur og retningslinjer / Tekniske anlæg og forsyning / Vindmøller / Vindmøller: redegørelse

Vindmøller: redegørelse

Eksisterende vindmøller og vindmølleparker

I Haderslev Kommune var der ultimo 2008 opstillet 65 vindmøller med en samlet produktionskapacitet på cirka 42 MW.  Der er efterfølgende nedtaget 6 vindmøller på indtil cirka 200 kw.

Vindmøllerne i Haderslev Kommune fordeler sig med 8 vindmøller på indtil cirka 200 kW, der hovedsageligt er ældre møller opstillet indtil begyndelsen af 1990-erne. Nyere vindmøller er større møller, 38 vindmøller mellem 600 – 900 kW og 13 møller mellem 1,0-1,3 MW.

Opstilling af vindmøller i parker med 3 eller flere møller er hovedsageligt sket for de nyere og større møller. Ved Olufskær og ved Hyrup sydøst for Haderslev by er der opstillet 2 grupper på hver 3 møller, nord for Jegerup er der opstillet en gruppe på 4 møller, syd for Maugstrup er der opstillet en gruppe på 3 møller og sydøst for Gram er der opstillet 2 grupper med henholdsvis 3 og 8 møller. 

I takt med udviklingen med flere og større vindmøller får flere af de eksisterende møller en alder, hvor de er både udtjente og teknologisk forældede.

Hvor en ældre vindmølle er udtjent og teknologisk forældet er der ikke med det gældende plangrundlag mulighed for at foretage udskiftning med den nye type vindmølle.

Hidtidig kommuneplanlægning

Ved kommuneplantillæg 32 - 2009 er antallet af vindmølleområder blevet udvidet med 2 nye områder ved hhv. Nybøl og Krejsel, og området ved Kastrup enge er blevet væsentligt udvidet. Samlet set er der nu mulighed for opstilling af et større antal møller med en væsentlig større effekt. 

Planstrategi

Vindmøller er ikke omtalt direkte i Planstategi 2011.

Sammenhæng med nabokommuner

De tre områder (Kastrup enge, Nybøl og Krejsel) vil påvirke nabokommunene- alene på grund af møllernes højde. Derfor er vindmølleplanen (tillæg 32-2009) afstemt med nabokommunerne, hvilket den efterfølgende konkrete planlægning også vil blive.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

De statslige målsætninger og statslige krav til den kommunale planlægning for vindmøller fremgår af  "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013". Der er redegjort for målsætningerne i vindmølleplanen. Kommunens vindmølleudpegninger bidrager positivt til statens målsætninger.

Indeholdt i vindmølleplanens retningslinjer og redegørelse er:

  • Vindmøllecirkulærets krav til placering af vindmøller.
  • Overholdelse af støjgrænserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.
  • Vindmølleprojekter skal sendes til Trafikstyrelsen mht. lufttrafikkens sikkerhed.

Det indgår i de statslige mål, at elektricitet fra vindmøller i fremtiden forventes at udgøre en væsentlig del af elforsyningen i Danmark af hensyn til både miljø og forsyningssikkerhed. Samtidig fremgår det dog, at områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kulturhistoriske værdier friholdes ved udpegning af vindmølleområder, og at der som udgangspunkt ikke planlægges for vindmøller i kystnærhedszonen.

De statslige krav til den kommunale vindmølleplanlægning foreskriver bl.a., at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for placering af vindmøller i overensstemmelse med Vindmøllecirkulæret. Følg link i højre spalte.

Højdebegrænsende servitutter omkring luftfartsradionavigationsanlæg skal respekteres, og der kan ikke anbringes indretninger i nærheden af disse anlæg, som kan udsætte luftfartens sikkerhed for fare, uden at sådanne projekter har været forelagt Statens Luftfartsvæsen til udtalelse, jævnfør luftfartsloven § 68.

Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse (p.t. nr 1284 af 15/12/2011) om støj fra vindmøller. Forholdet til støj fra vindmøller behandles særskilt i afsnittet Miljøbeskyttelse.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tilsyn med små vindmøller bestemme, at støjmålinger ikke skal udføres som ”Miljømåling - ekstern støj”.

Til toppen 



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Vindmøllecirkulæret

Planloven

Regional Udviklingsplan

Statslige interesser i kommuneplanlægningen



Kontakt

Haderslev Kommune
Gåskærgade 26 - 28
6100 Haderslev
Tlf 74 34 34 34
Fax 74 34 00 34
CVR.nr. 29 18 97 57