5.10.1 Omfang og placering af Forsvarets anlæg


Forsvarsanlæggenes omfang og placering fremgår af kortet.

  • Forsvarets anlæg skal søges placeret uden for naturområder og uforstyrrede landskaber samt områder med stor almen benyttelse som fx bynære rekreative områder, udflugtsområder og områder med turismeinteresser.
  • Arealudlæg til Flyvestation Skrydstrup, Beredskabscenter Sydjylland, Haderslev Kasserne samt arealudlæggene til Forsvarets øvelsesanlæg ved Haderslev Vesterskov og ved Halk Hoved opretholdes uændret.

Eksisterende forsvarsanlæg i Haderslev Kommune:

Flyvestation Skrydstrup

  • Beredskabscenter Sydjylland
  • Haderslev Kaserne
  • Militært øvelsesområde og skydebane ved Haderslev Vesterskov
  • Militært øvelsesområde / skydebane ved Halk Hoved

Haderslev Kommune vil arbejde for, at Forsvarets ønsker om fastholdelse eller udlæg af anlæg af enhver art tilgodeses i størst mulig omfang. Det sker i løbende dialog mellem Forsvaret og Haderslev Kommune, hvorved det sikres, at den kommunale planlægning til stadighed er i overensstemmelse med Forsvarets ønsker og planer.

Flyvestation Skydstrup, Militært øvelsesområde ved Vesterskov og Militært øvelsesområde ved Halk Hoved er omfattet planlægningszone i forbindelse med støj. Dette er behandlet i afsnittet om støj.